Den schweiziske skisportsstjerne Lara Gut er forelsket.

Og det er ikke i hvem som helst. Det er i landsmanden og fodboldstjernen Valon Behrami, der til daglig spiller i den italienske klub Udinese.

Det afslører Lara Gut i et laaaangt opslag på Facebook.

Øverst i artiklen kan du se kommentatorer gå amok over præstationerne ved det nyligt overståede Vinter-OL

»I de seneste år har jeg haft en fornemmelse af, at der manglede noget. Jeg havde en følelse af at være ufuldstændig, og jeg troede, det havde noget med skisporten at gøre. I denne vinter opdagede jeg, hvad der manglede, og det havde intet med sport at gøre: Det var kærlighed,« skriver Lara Gut.

Læs også: Tv-vært får sagt det helt forkerte på direkte tv: 'Jeg er virkelig ked af det'

Den 26-årige schweizer har vundet et væld af World Cup-løb i karrieren, men ved de store mesterskaber som OL eller VM er det ikke blevet til guld, men 'kun' sølv og bronze.

Nu har Lara Gut fundet den ultimative lykke uden for banen.

»Med Valon Behrami opdagede jeg styrken ved at være to og have en person ved siden af dig, der holder dig i hånden og aldrig efterlader dig alene,« skriver Lara Gut:

»Sidste sommer drak jeg te med Daniele Finzi (en fantastisk person, der han hjulpet mig meget). Jeg kan huske, at han spurgte mig: 'Er du forelsket?´. 'Nej, Dani'. Han svarede: 'Jeg håber, det snart vil ske, for det er det bedste, der findes, og det vil få dig til at få det godt'. Du har ret Dani, og nu ved jeg, hvad du taler om. Valon er den smukkeste ting, der kunne ske for mig,« skriver Lara Gut.

I Schweiz er medierne gået i selvsving over forholdet, og avisen Blick kalder Lara Gut og Valon Behrami for et 'sportsdrømme-par'.

Valon Behrami spiller til daglig i Udinese.
Valon Behrami spiller til daglig i Udinese.
Vis mere

32-årige Valon Behrami har tidligere spillet for et væld af klubber i sin karriere: Genoa, Verona, Lazio, West Ham, Fiorentina, Napoli, HSV og Watford. I dag spiller han altså i Serie A-klubben Udinese.

Han har siden 2005 spillet mere end 70 landskampe for Schweiz - senest optræden var i juni sidste år i en kamp mod Hviderusland.