Elina Hjalmarsson kan ikke holde tårerne tilbage.

Heller ikke selv om mindet, hun forsøger at genfortælle, ligger mere end omkring 10 år tilbage.

Hun er gift med den svenske ishockeystjerne Niklas Hjalmarsson, og parret har igennem stort set hele deres forhold boet i USA.

Niklas Hjalmarsson har siden 2007 spillet for NHL-holdet Chicago Blackhawks.

I programmet ’Playmakers’ på svensk TV4 fortæller Elina Hjalmarsson om den første gang, hun besøgt sin nuværende mand. 'Playmakers' er altså et program ud fra sammen koncept, som det kritiserede TV3 Sport-indslag om Superliga-spilleres kærester og koner.

»Da jeg mødte hans familie første gang… altså jeg bliver så rørt. Hvad er det med mig, kan jeg ikke holde op med at flæde? Da jeg kom jeg til hans lejlighed, så jeg et foto af en lille fyr fra Afrika. Han forklarede, at det var hans fadderbarn,« fortæller Elina Hjalmarsson i programmet ifølge Expressen:

»Jeg fik senere at vide af hans mor, at han fik sig et fadderbarn lige så snart, at han begyndte at tjene sine egne penge. Jeg synes, at det var så sødt, at jeg var lige ved at dø. Det siger så meget om ham,« fortæller Elina Hjalmarsson i interviewet.

Som 20-årige rejste hun og Niklas Hjalmarsson fra Sverige til USA, hvor de altså stadig bor. Her er de både blevet gift og har netop fået barn nummer to, mens 29-årige Niklas Hjalmarsson ved siden af har haft enorm succes på isen.

Hjalmarsson-parret med den lille nye:

Med den lille nye på vej:

Niklas HJalmarsson har vundet Stanley Cup-trofæet tre gange i karrieren (i 2010, 2013 og 2015), og han har desuden en OL-sølvmedalje med det svenske landshold ved OL (i 2014).

Da forholdet begyndte, havde Elina Hjalmarsson dog ikke nogen fornemmelse af, hvor stor en stjerne kæresten var.

»Han havde jo sagt, at han spillede ishockey, men jeg har aldrig været så interesseret i sport. Det var først, da jeg så en Expressen-spiseseddel med hans navn, at jeg indså, hvor stort det var. Hvor god han faktisk var,« siger hun.