Speedwaykøreren Nicki Pedersen risikerer at have kørt sit sidste løb i karrieren, efter han er sendt i skammekrogen de næste fire måneder på grund af en straf fra Danmarks Motor Union (DMU).

DMU beklager sagens udvikling og understreger, at det absolut ikke har været intentionen.

»På unionens vegne er det en ærgerlig sag, for den har store konsekvenser. Det har aldrig nogensinde været hensigten, at Nicki ikke skulle kunne køre i 2022-sæsonen,« siger Jørgen Bitsch, formand i Danmarks Motor Union, til TV 2 SPORT.

Udelukkelsen kommer, efter at Nicki Pederesen udviste truende, usportslig adfærd og tiltvang sig uretmæssig adgang til dommertårnet under en ligamatch 2. juni i Holsted.

Foto: sportxpress
Vis mere

Det kan potentielt tvinge den 44-årige speedwaykører til karrierestop, da han med udelukkelsen misser chancen for at skrive kontrakt under transfervinduet i Polen, der er åbent mellem 1. november og 15. november.

Formand for DMU Jørgen Bitsch håber, at der bliver fundet en fornuftig løsning for både DMU og Nicki Pedersen, så begge parter kan komme videre.

Nicki Pedersen har tidligere fortalt til TV 2, at han vil blive sur og indebrændt, hvis karrieren skulle slutte på denne måde. Han er helt med på, at man skal opføre sig ordentligt, men der var kun var tale om høj stemmeføring og ingen skub eller slag, siger han.

Nicki Pedersen fremtid er nu i DIF-idrættens Højeste Appelinstans hænder, da han har anket sagen igen.

Hvad der videre skal ske, beslutter DIFs Appelinstans inden for de næste par dage.