Politiet er talstærkt til stede ved Rovsingsgade på Østerbro efter der er affyret flere skud.
Politiet er talstærkt til stede ved Rovsingsgade på Østerbro efter der er affyret flere skud. Foto: Mathias Øgendal

Var du vidne til episoden, og har du foto eller video? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Tirsdag aften er en mand blevet ramt af skud på Østerbro i København.

Det fortæller vagtchef i Københavns Politi, Henrik Stormer, til BT.

»Klokken 18.09 får vi en anmeldelse om, at der er affyret flere skud fra en bil ud for Rovsingsgade nummer fem.«

Skudofferet er ikke i livsfare, og han formåede selv at komme væk fra gerningsstedet.

»Der er en person, som bliver ramt i benet, men som er i stand til at løbe fra stedet. Han henvender sig selv til Rigshospitales traumecenter,« siger Henrik Stormer.

Politiet har indtil videre ikke haft mulighed for at tale med den skudramte, der lige nu får behandling på traumecentret. Derfor kan vagtchefen heller ikke sige, om skyderiet er banderelateret.

Den ramte er en 26-årig mand, oplyser vagtchefen over for ritzau. Tirsdag aften er to mænd på 23 og 29 år anholdt i sagen.

»Om det er dem, der har skudt eller ej, kan jeg ikke sige, men de kommer kørende i den bil, som der er blevet skudt fra,« siger vagtchef Henrik Stormer fra Københavns Politi til ritzau.

De to anholdte er kendt af politiet, men i første omgang vil vagtchefen hverken be- eller afkræfte, om de skulle være kendte i bandesammenhæng.

Var du vidne til episoden, og har du foto eller video? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 0 kr.