Pigerne er sorte og unge. Og handlede, får sexkunden at vide i telefonen. ’Det er helt fint, siger den potentielle sexkunde. Ikke alle sexkøbere tager sig nemlig af, om de køber en sexslave.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det viser et utraditionelt eksperiment, foretaget af Fonden Safe and Alive og SF’s Kamal Qureshi for at skabe opmærksomhed på kvindehandel. En falsk sexannonce i Ekstrabladet reklamerede over tre dage med sex, og 20 mænd ringede for at forhøre sig nærmere. I røret var ikke, som kunderne troede, en alfons, men en frivillig fra fonden Safe and Alive, som arbejder imod kvindehandel. Kunderne fik at vide, at det drejede sig om sex med handlede kvinder fra Nigeria. Og for knap halvdelen, var det ikke noget problem. - Jeg er jo ikke naiv, sagde en kunde. Sociolog Claus Lautrup har forsket i prostitutionskunder, og synes at lydoptagelserne af telefonsamtalerne er ’meget interessante’. Han har i sin forskning været i kontakt med mere end 6000 prostitutionskunder, og har endnu ikke mødt en kunde, der ville have sex med en pige mod hendes vilje. Kunderne vil ikke være sammen med en pige, der græder og er bundet. Men de handlede kvinder er jo dybt professionelle, så sådan opfører de sig jo ikke. Og så kan kunden bilde sig ind, at det hele er frivilligt, og at hun godt kan lide det, siger han. Nogle sexkunder retfærdiggør endda deres sexkøb med, at pigen jo alligevel skal tjene penge til bagmændene, så de faktisk hjælper hende, fortæller sociologen. Telefonsamtalerne blev optaget, og ligger nu frit tilgængeligt på Youtube for at dokumentere, at mændene klart og tydeligt får at vide, at pigerne er handlede. - Det her er et gult kort til de kyniske kunder og forhåbentlig et wake-up call for mange andre. Hvis bare prostitutionskunderne ville opføre sig som kritiske forbrugere, så var man nået langt, siger David Munis Zepernick, bestyrelsesformand i Fonden Safe and Alive

HØR SAMTALERNE HER