Der er sket en lettere mystisk politiaktion i løbet af nattens mulm og mørke på Christianshavn.

Nær Ovengade Neden Vandet har et hold betjente og dykkere ledt i vandet.

Det bekræfter Københavns Politi til B.T.

»Der har været et hold dykkere ude, det har de i forbindelse med, at de skulle lede efter noget,« forklarer vagtchefen.

Hvad man først har troet var et røveri på Christianshavn i løbet af natten, viste sig at være en narkohandel.

»Nogle politifolk fik mistanke om en narkohandel på Christianshavn og greb ind for at anholde sælgeren.«

»De bliver eftersat til fods også har de så under deres flugt smidt pengene i vandet, så det er det vi leder efter.«

Politiet kan ikke komme ind på det præcise antal, men der er tale om nogle tusinde kroner.

Politiet kan oplyse, at de har anholdt en person.

Anholdelsen forløb sig udramatisk.

B.T. følger sagen.