Tirsdag morgen lød der et stort brag ved Rentemestervej på Nørrebro i København.

Det viste sig hurtigt, at det var en eksplosion fra en bil, der holdt på gaden.

»Vi har haft en bilbrand og eksplosion på Rentemestervej i København, men vi ved ikke, hvad der kom først af de to,« siger vagtchef ved Københavns Politi Henrik Svejstrup.

Politiet har afspærret området ved bilen og undersøger lige nu, om det eventuelt kunne være en bilbombe.

Ved du noget om sagen, så vil B.T. gerne høre fra dig. Kontakt os på sebj@bt.dk.

»Vi er derude nu og har afspærret det hele,« siger vagtchefen.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med eksplosionen.

En person, der bor tæt på den eksploderede bil, oplyser dog til B.T., at politiet mandag morgen havde Rullemarie på stedet.