Det er en ren ekspeditionssag for Folketinget at ophæve Peter Brixtoftes parlamentariske immunitet. Folketinget har altid ophævet et medlems immunitet, når anklagemyndigheden har ønsket at retsforfølge medlemmet.

Immuniteten skal ifølge grundlovens § 57 ophæves, når et medlem skal tiltales, varetægtsfængsles eller afsone en fængselsstraf. Kan en sag klares med et bødeforlæg, eller tages man på fersk gerning midt i en forbrydelse, det være sig mord såvel som butikstyveri, er det ikke nødvendigt at ophæve immuniteten for at retsforfølge medlemmet.

Siden grundlovsændringen i 1953 har 32 medlemmer fået ophævet deres parlamentariske immunitet, først og fremmest på grund af overtrædelser af færselsloven (19 af sagerne) og straffeloven (13 af sagerne).

Straffesager i den vægtklasse, der er tale om i sagen mod Peter Brixtofte, er, som det fremgår af listen herunder, kun ført mod ganske få folketingsmedlemmer i de sidste 50 år.

I alt fire folketingsmedlemmer er blevet kendt uværdige til at sidde i Folketinget, efter at de er blevet idømt en frihedsstraf i retten.

De fire er Fremskridtspartiets stifter, Mogens Glistrup (tre års fængsel), hans partikollega Hugo Holm (seks måneders fængsel), den tidligere radikale fiskeriminister A.C. Normann (30 dages hæfte) samt færingen Thorstein Petersen (40 dages fængsel).

B.T. har udarbejdet denne liste over folketingsmedlemmer, der har fået ophævet deres immunitet i de sidste 30 år. De tilfælde, hvor der er tale om at forny en ophævelse af immuniteten i den samme sag efter et valg, er ikke med på listen.

Her er listen

1998: Jette Gottlieb (Enhedslisten) for at have begået hærværk ved at male kantsten gule (straffeloven).

1994: Karen Jespersen (S) for at have kørt en fodgænger ned (færdselsloven).

1993: Grethe Fenger Møller (K) for at have afgivet falsk vidneforklaring til højesteretsdommer Hornslet, da han undersøgte Tamil-sagen (straffeloven).

1989: Hugo Holm (Fremskridtspartiet) for spirituskørsel, vold, falsk anmeldelse og forsøg på bedrageri (straffeloven og færdselsloven).

1988: Jørgen Tved (Fælleskurs) for bagvaskelse (straffeloven).

1985: Anne Grete Holmsgård, Steen Tinning, Keld Albrechtsen og Jørgen Lenger (VS) for brud på tavshedspligten (straffeloven).

1984: Bernhard Baunsgaard (R) for manglende agtpågivenhed i trafikken med trafikulykke til følge (færdselsloven).

1982: Povl Brøndsted (V) for spirituskørsel (færdselsloven).

1982: Thure Barsøe-Carnfeldt (Fremskridtspartiet) for at køre for stærkt (færdselsloven).

1980: Ole Maisted (Fremskridtspartiet) for overtrædelse af skattekontrolloven.

1976: Hans Buchart Petersen (S) for manglende agtpågivenhed i trafikken med påkørsel til følge (færdselsloven).

1975: Mogens Voigt (Fremskridtspartiet) for at have parkeret ulovligt (færdselsloven).

1975: Erlendur Pattursson (Nordatlantisk) for overtrædelse af straffeloven (immunitet ophævet, så han kunne afsone 14 dages hæfte idømt i privat anlagt injuriesag).

1974: Mogens Glistrup (Fremskridtspartiet) for skattesnyd (straffeloven, skattekontrolloven og kildeskatteloven). Får indtil 1983 ophævet immuniteten fem gange yderligere i den samme sag.

1974: Ib Ejnar Andersen (Fremskridtspartiet) for spirituskørsel (færdselsloven).

1973: Poul Nielson (S) for groft uforsvarlig kørsel (færdselsloven).

1972: Lene Christensen (tidligere Bro) (S) for manglende agtpågivenhed i trafikken med soloulykke til følge (færdselsloven).

1972: Per Gudme (R) for spirituskørsel med trafikulykke til følge (færdselsloven).

1972: Hans Jørgen Lembourn (K) for overtrædelse af boliglovgivningen.

1972: Knud Østergaard (K) for manglende agtpågivenhed og manglende hensynfuld kørsel i trafikken med trafikulykke til følge (færdselsloven).

1972: Mogens Camre (S) for at have smuglet en 9 mm Walther-pistol og otte skarpe patroner med på et fly fra Oslo til København (våbenloven).

1972: A.C. Normann (R), tidligere fiskeriminister, for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse (to døde og tre kom til skade i trafikulykke, Normann var skyld i) - (straffeloven og færdselsloven).

1971: Knud Holm Tved (S) for manglende agtpågivenhed i trafikken (færdselsloven).

1969: Lene Bro (S) for at have kørt 106 km/t, hvor hun måtte køre 60 km/t (færdselsloven).

1969: Bernhard Baunsgaard (rad.) for uagtsom legemsbeskadigelse ved trafikulykke (straffeloven og færdselsloven).

1965: Chr. Thomsen (S), landbrugsminister, for uagtsom legemsbeskadigelse ved trafikulykke (straffeloven og færdselsloven).

1962: Adolph Sørensen (K) for at have stukket en dreng en lussing (overtrædelse af politivedtægten).

1961: Søren Peter Andersen (V) for manglende agtpågivenhed i trafikken med påkørsel til følge (færdselsloven).

1962: Axel Reedtz-Thott (K) for at køre for stærkt (færdselsloven).

1960: Poul Hansen (S) for dokumentfalsk og underslæb ifølge straffeloven (han nedlagde sit folketingsmandat, inden Folketinget gav samtykke til, at politiet kunne varetægtsfængsle ham).

1957: Thorstein Petersen (Nordatlantisk) for overtrædelse af bank- aktieselskabs- og straffeloven.

1955: Stæhr Johansen (K) for bedrageri, forsøg på bedrageri og dokumentfalsk (straffeloven). Blev frikendt.

Kilder: Folketingets årbog, forhandlinger og betænkninger, Folketingets administration og artikeldatabasen Infomedia.