Københavns Beredskab har torsdag formiddag fået melding om brand i en vindmølle i vindmølleparken ved Prøvestenshavnen.

Det skriver de på X, hvor man i en opdatering nærmere kan læse, at der ikke bare er tale om en brand, men at der har været en eksplosion på en etage i vindmøllen.

Efter eksplosionen er branden er dog blevet slukket, skriver Hovedstadens Beredskab. Men der er fortsat en del røg, lyder det.

Derfor vil man fortsat være på stedet noget tid endnu, lyder forventningen.

Hele opdateringen lyder som følger:

'opdatering: Der har været en eksplosion på en etage. Vi er landet ved vindmøllen med 3 både. Vi har taget en resurseperson med som kan anvise adgang osv. Der er ikke brand mere men en del røg og dermed udluftningsopgave Vi forventer at være på stedet et par timer endnu.'

B.T. følger sagen ...