8-årige Oliver er blevet fundet.

Han var ellers efterlyst af politiet søndag aften.

Ved 18-tiden gik han på opdagelse i det sydlige Korsør i området ved Korsør Svømmehal.

Det vides ikke, hvor han blev fundet, men Sydsjællands Politi oplyste, at man havde tænkt sig at lede i det område.

»Vi blev kontaktet af nogle bekymrede forældre, der selv havde været ude og lede i en time til halvanden,« siger vagtchefen Ole Hald til B.T.

»Området ved Korsør Svømmehal er også, hvor de bor, så vores formodning er, at han er deromkring. Men man kan aldrig vide, fordi en otte-årig kan godt have friske ben.«

På Sydsjællands Politis Twitterprofil takker man for hjælpen.

'Oliver er kommet hjem i god behold. Tak for Jeres opmærksomhed og god aften,' skriver de.