'Too Hot to Handle'-stjernen Francesca Farago ligger ikke på den lade side.

Tilbage i maj blev hun forlovet med sin reality-kollega Harry Jowsey, som hun mødte i tv-programmet 'Too Hot to Handle'. Forholdet holdt dog ikke, og siden har Francesca altså haft travlt med at komme videre.

Først blev hun set sammen med Vinny Guadagnino, som er kendt fra realityprogrammet 'Jersey Shore', men nu er han altså skiftet ud med modellen Casey Boonstra.

De to kvinder blev spottet sammen i West Hollywood i Californien, hvor det lignede, at parret var mere end bare venner. Her fangede amerikanske paparazzifotografer nemlig parret, imens de uddelte hede kys.

Parret har også delt flere videoer af hinanden på deres Instagram Stories, hvor man kan se dem kysse. Til den ene video har Casey Boonstra skrevet 'Min baby', hvor hun refererer til Francesca Farago.

Det er ellers kun en måned siden, at Francesca bekræftede, at hun og Harry Jowsey var gået fra hinanden. Dengang fortalte Francesca om bruddet i en YouTube-video:

»Jeg troede, at vi ville ende sammen. Jeg troede, vi skulle giftes,« lød det blandt andet fra Francesca.

Sådan gik det dog ikke, men det ser da ud til, at den 26-årige realitystjerne er kommet videre.