Endelig er underskuddet vendt til et plus for skuespiller og entertainer Michael Carøe.

Det skriver Se og Hør.

B.T. har gennemset den netop udsendte årsrapport, hvor det står klart, at 2021 blev en hel del bedre for Michael Carøe, end 2020 var.

Sidste år kunne MOC ApS præsterere et underskud på -204.226 kroner.

Det kom sig af, at personaleomkostningerne oversteg den indtjening, firmaet havde hevet hjem.

Der var tale om en indtjening på 432.343 kroner og en udgift til de to ansatte i firmaet på 627.569 kroner.

I 2021 stod det dog lidt bedre til.

Her er indtjeningen på lige under en million, og Michael Carøe har udbetalt en del mindre i personaleomkostninger.

Entertaineren har brugt 331.000 kroner på løn, hvilket svarer til en månedsløn på 27.500 kroner.

Overskuddet i firmaet betyder, at Michael Carøe hæver et udbytte på 114.000 kr. i selskabet.

I slutningen af året kunne selskabet præstere en egenkapital på lige omkring 700.000 kroner.