»Det kan jo ikke passe, at det skal ske på den her måde, når alt går så godt.«
Sådan siger Maria Andersen i det nyeste afsnit af 24syv-podcasten ‘112 for Knuste Hjerter’ om tabet af sin kæreste, youtuberen Albert Dyrlund, som på tragisk vis mistede livet i sommer.
Han var på optagelse i Italien, da han faldt ned fra en skrænt og døde. Blot få dage før var han hjemme i Danmark med sin familie og kæresten, Maria Andersen.
»Vi havde været hos hans forældre i weekenden og nydt sommervejret. Og så skal jeg til Sverige med min familie, og han kører mig til stationen. Han møder lige min lillesøster meget kort, og hun spørger ind til Italien, og han er sådan: ‘Ja, det bliver godt,’ og så vinker vi farvel,« fortæller Maria Andersen om den sidste gang, hun så Albert Dyrlund.
Hun sad på en café og arbejdede, da telefonen med opkaldet om ulykken og kærestens død kom.
»Jeg kan bare høre panikken i stemmen, og jeg kan huske, at jeg blev ved med at spørge: ‘Er han okay?’ for jeg havde bare brug for at høre en eller anden sige: ‘Ja, men det er ikke godt’ eller: ‘Det er ret slemt’, men at der var et håb. Så får jeg af vide, at han er død, og så sortner det lidt for mig.«
Hun kan ikke huske, hvad der sker derfra, før hun står hjemme i sin lejlighed og ringer til sin mor og søster for at fortælle dem, at Albert Dyrlund er død.
Hun hopper på en taxa for at tage hen til Albert Dyrlunds forældre, og på vejen tænker hun: ‘Please, bare det er en joke’, mens hun forsøger at finde grunde til, hvorfor hun ikke skal være ked af det.
»Det var den længste taxatur. Det var fra København til Helsingør-området, og jeg kan huske, at det regnede sindssygt meget. Jeg kan huske, at taxamanden sagde: ‘Hold kæft et lortevejr’, og jeg tænkte, at det var så lige meget. ‘Min kæreste er lige død. Jeg tror ikke, du forstår. Det er så ligegyldigt.’«
I perioden efter beskriver hun sig selv som lammet. De dage, hvor hun formår at komme ud af sengen, bruger hun sammen med Albert Dyrlunds familie, fordi hun føler sig tættere på ham, når hun er sammen med dem.
»Når jeg tog hjem til min egen familie, var det et fremmed territorium. Ikke, at han (Albert Dyrlund, red.) ikke var en del af min familie, men jeg kunne bare mærke, at det var bedre at hele med hans familie.«
I stedet overtager Maria Andersens familie mange af de praktiske opgaver, hun ikke selv har overskuddet til at klare.
Maria Andersen selv begyndte på tre praktiske ting, som hjalp hende. Hun tegnede, hun stod på rulleskøjter, og så begyndte hun at spille trommer.
Og selvom det, med Maria Andersens egne ord, lyder fjollet, distraherede det tankerne fra sorgen.
I dag er Maria Andersen, med hjælp fra sin egen og Albert Dyrlunds familie, nået til et punkt, hvor hun kan have dage, hvor det lykkes at arbejde og fokusere på det.
»Andre dage står jeg op, jeg græder, og jeg kan ikke rigtig noget. Så det er meget blandet,« fortæller hun.
Albert Dyrlund blev 22 år gammel.
