Der blev smidt endnu en 'sandhedsbombe', da prins Harry medvirkede i Oprah Winfreys nye dokumentarserie 'The Me You Can't See'.

Her beskyldte han blandt andet sin far, prins Charles, for at have været medvirkende til at få sine børn til at lide, samt at det engelske monarki sammen med de engelske medier skulle have forsøgt at overtale hans kone Meghan til ikke at tale grimt om dem forud for det opsigtsvækkende interview med Oprah.

Beskyldningerne skulle ifølge en intern kilde fra monarkiet have betydet, at forholdet mellem Harry og resten af familien nu hænger i en tynd tråd. Det skriver Daily Mail.

I dokumentaren beskriver Harry, hvordan Meghan delte sine mørke tanker med ham. Blandt andet, at Meghan overvejede at tage sit eget liv. Det reagerede det britiske kongehus ikke på, mener Harry.

Britain's Prince Charles and son Prince Harry leave Waterloo Station on board Eurostar for France 26 June. The two Princes are due to watch the World Cup match England versus Colombia in Lens on Friday evening. / AFP PHOTO / JOHNNY EGGITT
Britain's Prince Charles and son Prince Harry leave Waterloo Station on board Eurostar for France 26 June. The two Princes are due to watch the World Cup match England versus Colombia in Lens on Friday evening. / AFP PHOTO / JOHNNY EGGITT Foto: JOHNNY EGGITT
Vis mere

»Jeg følte mig totalt hjælpeløs. Jeg troede, min familie ville hjælpe til hver en tid, men hver eneste gang jeg anmodede om hjælp, blev det mødt af total forsømmelse og stilhed,« siger Harry blandt andet i interviewet.

En ansat i det britiske kongehus har i forbindelse med det 'nye' interview udtalt, at dronningens udtalelser fra seneste interview med Oprah Winfrey, hvor både Harry og Meghan medvirkede, står ved magt.

I den forbindelse udtalte dronning Elizabeth de famøse ord 'erindringer kan variere', men at man ønskede at løse problemerne internt i kongehuset.

En intern kilde fortæller dog til Daily Mail, at det 'nye' Oprah-interview har fået forholdet mellem Meghan/Harry-parret og resten af kongefamilien til at hænge i en tynd tråd.

Prins Harry og hertuginde Meghan.
Prins Harry og hertuginde Meghan. Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS
Vis mere

»Familien prøver at forstå, hvad han prøver at opnå med intentioner som disse. Der er muligt at føre kampagne for mental sundhed uden at tale så intimt om egne oplevelser,« har kilden udtalt til Daily Mail.

Den fem episoder lange dokumentarserie blev udgivet i sin fulde form fredag, og især interviewet med Harry har skabt debat verden over. Blandt andet har den engelske tv-vært Piers Morgan været ude at revse interviewet. Det samme var han, da Meghan og Harry medvirkede i det to timer lange interview med Oprah Winfrey i marts. Dengang resulterede det i, at han måtte kvitte jobbet som vært for det populære morgenshow 'Good Morning Britian'.

I et tweet skriver Morgan:

'Åh FFS (for fuck's sake). Er der ingen ende på den 'private' prins offer-tour? Det er så ynkeligt og fejt at misbruge sin familie konstant ved at vide, at de ikke kan reagere. Mand dig op, Harry – og hold kæft.'