'Familien fra Bryggen'-stjernen Stephanie Salvarli, bedre kendt som Geggo, har sagt ja til sin mand Cengiz Mads Salvarli, da de var på en spontan og hemmelig tur til spillebyen Las Vegas i USA.

Men torsdag til premieren på julemusicalen 'Elf', afslørede Stephanie, at det nygifte par planlægger at holde endnu et bryllup, skriver Ekstra Bladet.

»Det gik så stærkt det hele. Det var sjovt. Det var ikke helt, som jeg havde regnet med, så jeg tager et bryllup mere. Det var ikke nok,« sagde Geggo til Ekstra Bladet.

Brylluppet foregik uden anden familie end datteren Alba og veninden Lea Egenhardt Jakobsen, kendt som 'Burger', var med, da de sagde ja til hinanden.

Det er dog endnu uvist, hvornår bryllup nummer to finder sted for det nygifte par. Men denne gang skal det være med flere end to vidner til ceremonien. Hun fortæller, at gæsterne manglede, og næste gang de to turtelduer holder bryllup, så skal de have flere gæster med til festen.

»Vi skal have vores venner og familie med. De manglede. Det er fedt at være gift, men jeg mangler stadig mit rigtige bryllup med min mor og hele familien,« siger Stephanie Salvarli.

Brylluppet i Las Vegas foregik i al hast og hemmelighed, og uden Stephanies mor Linse Kessler havde fået besked om brylluppet. Derfor har parret allerede planlagt bryllup nummer to, så Linse Kessler og resten af familien kan være med til at fejre de to nygiftes kærlighedsfest.