Tomme øjne, tunge skridt.
Fredag aften var ikke en nem én af slagsen for de danske håndboldkvinder efter det bitre og knebne semifinalenederlag til Frankrig.
I minutterne og timerne efter kampen var danske Mie Højlund faktisk så knust, at hun slet ikke kunne se sig ud af det. Det fortæller hun til B.T. dagen derpå:
»Jeg var fyldt med skuffelse og ærgrelse. Jeg var virkelig, virkelig ked af det. Jeg havde mest af alt bare lyst til at tage hjem på hotellet, lægge mig i sengen og smide håndklædet i ringen i det øjeblik. Den gjorde virkelig, virkelig ondt.«
Det var da også lige ved og næsten for Danmark, der i de første 56 minutter af VM-semifinalen faktisk havde overtaget på de franske favoritter, og det lignede derfor også, at det skulle ende med en dansk finaleplads.
Men til sidst gik det galt.
Derfor var der også noget, der skulles snakkes igennem, da truppen vendte tilbage til hotellet i Barcelona:
»Vi vendte det som trup, hvor vi lige mødtes i et lokale og fik snakket det hele igennem. Og fik sagt, at det var okay at være ked af det og ærgre sig. Og så kom vi ned på værelserne igen, og så fortsatte Althea (Reinhardt, red.) og jeg egentlig bare snakken. Fordi det var vigtig for os begge lige at få vendt det hele, så man kunne stå op igen i dag og føle, at man kunne arbejde hen imod en bronzekamp.«
På trods af snakken var natten dog alligevel en hård omgang for Mie Højlund.
»Det har været en nat for mit vedkommende uden særlig meget søvn. Jeg har ligget og nærmest genlevet de sidste fem minutter af kampen, og i bagklogskabens lys har man jo en masse ting, man tænker, man kunne have gjort anderledes. Det har jeg ikke formået at kunne undgå at ligge og tænke på i nat, så det har været mange søvnløse timer,« siger hun.
Den 25-årige Odense-spiller var derfor heller ikke helt ovenpå, da hun slog øjnene op efter få timers søvn. Det bitre nederlag ikke ude af kroppen endnu:
»I morges fyldte det stadig rigtig meget. Det er lettere sagt end gjort at glemme den oplevelse og komme ovenpå igen, men i løbet af dagen har vi haft nogle aktiviteter, hvor vi som hold har været sammen og kunnet snakke lidt ud omkring det samt få lidt humør og lidt grin på igen. Og så begynder man lige så stille og arbejde hen imod et overskud igen.«
Det er derfor også en Mie Højlund, der igen smiler på trods af det, der må betegnes som en af hendes mest ubarmhjertige nederlag i karrieren.
Men det er der ikke længere tid til at tænke på. Søndag venter der nemlig en stor opgave, som for alt i verden kun må få ét udfald, hvis det står til hende og resten af den danske trup.
Sidste års skuffende nederlag i EM-bronzekampen mod Kroatien er således ikke glemt, og det betyder også, at ilden i øjnene så småt er ved at pible frem hos spillerne.
»Vi har mærket, hvor ondt det gør at glippe en bronzemedalje. Og det skal vi vende til at blive motivation, og så skal vi knokle røven ud af bukserne for at få den medalje, for det er bare det, vi skal have nu.«
Bronzekampen mellem Danmark og Spanien spilles søndag klokken 14.30.
