Men nu har Jesper Christiansen, 32 år og maskintekniker, og hans hustru, Pernille, sat deres underskrifter på skødet til et 150 kvadratmeter stort parcelhus i den midtjyske stationsby Stoholm, hvor der er god plads til børnene på to og fire år.
Parret var nødt til at låne til hele salgsprisen på knap 1,4 millioner kroner.
»Vi havde ikke nogen penge med til købet, da vi måtte sælge vores første hus for et par siden med et tab på omkring 150.000 kroner,« siger Jesper Christiansen.
Jesper Christiansen, 32 år, har for nylig købt hus i den midtjyske stationsby Stoholm.
Foto: Privat fotoVis mere
Havde de købt det nye hus for knap to år siden, havde de siddet langt billigere i det i dag.
Tilbage i januar 2021 kunne Jesper Christiansen og hans hustru have fået et fastforrentet 30-årigt lån med en rente på bare 0,5 procent. I dag er renten tidoblet til 5,0 procent.
Det gør det markant dyrere at finansiere et boligkøb.
Boligkøbere, der eksempelvis tager et lån på to millioner kroner med en fast rente på fem procent, skal nemlig lægge hele 3.126 kroner mere efter skat om måneden end de boligkøbere, der for knap to år siden købte et tilsvarende hus til en rente på 0,5 procent.
Ydelsen er nemlig steget fra 6.090 kroner til nu 9.216 kroner om måneden.
Det viser beregninger, som Jyske Bank har foretaget for B.T.
Det er ikke bare dyrt nu, men også over tid. I lånets løbetid på 30 år er det blevet voldsomme 1.125.269 kroner dyrere at låne to millioner kroner til en bolig i dag, end det var i januar 2021.
Renternes himmelflugt rammer potentielle boligkøbere som en forhammer, når de møder op i banken og skal kreditvurderes.
»Den faste rente betyder enormt meget, for det er den, man bliver kreditgodkendt til,« siger Mikkel Høegh, afdelingsdirektør og boligøkonom i Jyske Bank, og tilføjer:
»Når det er blevet så meget dyrere, skal man enten have meget stor luft i sit budget, eller også må man købe en billigere bolig, der er mindre eller har en dårligere beliggenhed. Mange oplever, at de bliver godkendt til et mindre beløb, end de gjorde tidligere.«
En anden mulighed er at finde den indre kræmmersjæl frem og forhandle prisen på drømmeboligen ned.
Men selvom sælgerne er begyndt at acceptere afslag i udbudsprisen, og boligpriserne er begyndt at falde lidt, er det i det nuværende marked svært at trykke prisen ned i et niveau, der modsvarer den voldsomme rentestigning.
»I økonomkredse siger vi, at priserne er klistrede – især i nedadgående retning. Det er nemt at sætte priserne op, men meget ubehageligt at sætte dem ned. Sælgerne skal vende sig til, at markedet har ændret sig. Derfor ser vi også, at der går noget tid, før de ventede prisfald slår rigtig igennem,« siger Mikkel Høegh.
Nationalbanken og andre banker forventer, at boligpriserne vil falde med fem procent eller mere i 2023.
Betyder det så, at Jesper Christiansen og andre skulle have ventet med at købe bolig, til priserne er faldet?
Nej, lyder det fra Mikkel Høegh. Man skal som udgangspunkt købe bolig efter behov i stedet for at forsøge at time markedet.
»Det kan sagtens vise sig, at man kan købe boligen billigere om et år. Men i stedet for at spekulere i op- og nedture på boligmarkedet, skal man købe boligen, når man har brug for den. Et boligkøb handler ikke kun om pris, men også om livskvalitet,« siger han og tilføjer:
»Og køber man bolig med sigte på at bo der i en længere årrække, viser tallene, at man efter otte-ti år som regel kommer ud med en gevinst.«
For Jesper Christiansen handlede det netop om livskvalitet, og da drømmeboligen kom inden for rækkevidde, slog de til.
»Huset var et dødsbo, der ikke nåede at komme til salg. Vi lagde en seddel i postkassen om, at vi gerne ville ind og se det. Det var det hus, vi gerne ville bo i. Det er en god vej med gode naboer, og det ligger tæt på skolen, så ungerne selv kan gå i skole,« siger han og fortsætter:
»Og så tror jeg i øvrigt på, at der kommer muligheder for at omlægge vores lån på et eller andet tidspunkt.«
