Lyt til artiklen

Rød blok burde ikke have vundet valget, hvis det stod til vælgerne.

Kigger man på stemmerne, så vandt blå blok sammen med Moderaterne. De fik 65.808 flere stemmer end rød blok.

Men på grund af en paragraf i valgloven, der blandt andet begunstiger store partier, tippede det sidste mandat og dermed valgsejren over til rød blok.

Og paradoksalt nok har tre røde partier tidligere protesteret voldsomt mod netop den paragraf og risikoen for, at et parti kan få et ekstra mandat med metoden.

Det fremgår af de politiske kommentarer til et lovforslag om valgkredsinddeling fra 2006.

B.T. har spurgt de tre partier, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, om de stadig mener, at paragraffen bør sløjfes.

Enhedslistens retsordfører Rosa Lund siger til B.T., at der er mange ting, Enhedslisten gerne ville have ændret i valgloven.

»Og det der er én af dem,« siger Rosa Lund og fortsætter:

»Men det er jo svært at spå om, hvad der var sket i 2006, hvis den var afskaffet, og hvad der ville være sket i dag, hvis reglerne havde været anderledes.«

Hvis sejren gik til den blok med flest stemmer, havde rød blok ikke vundet valget i tirsdags. Når du ikke mener, paragraffen burde eksistere, anerkender du så, at blå blok egentlig burde have vundet valget?

»Vores stillingtagen til de her ting er principiel. Ligesom vores stillingtagen til ministre er principiel. Men vi mener, det er urimeligt, at man favoriserer de store partier.«

Venstres Jan E. Jørgensen var torsdag ude på sociale medier og kritisere valgloven, som han mener burde laves om.

Til B.T. siger Jan E. Jørgensen, at han naturligvis accepterer valgets resultat – men:

»Når det så er sagt, så er det her resultat anledning til, at vi kan få drøftet den mystiske paragraf og få gjort sådan, at mindretallet ikke bestemmer over flertallet, for det er tilfældet her,« siger han.

Socialdemokratiet og SF er ikke vendt tilbage på spørgsmålet om, hvorvidt de stadig mener, paragraffen burde afskaffes.