Manchester United tabte lørdag et stort skridt i jagten på en Champions League-plads i næste sæson.

I kampen mod Everton, der ligger i den nedre del af Premier League, røg storklubben ind i et nederlag på 0-1.

Og ikke nok med det, så er superstjernen Cristiano Ronaldo havnet i nye problemer efter kampen.

Optagelser, der florerer på de sociale medier, viser, at United-stjernen på vej ind i omklædningsrummet lader sig påvirke af hjemmeholdets tilskuere, da han ifølge flere engelske medier tilsyneladende slår ud efter en fans telefon, så den falder til jorden.

Efterfølgende kan man i videoen høre, at fansene reagerer højlydt på episoden.

Som har fået Manchester United til at igangsætte en undersøgelse.

For hvad skete der egentlig?

Flere af de røde djævles egne fans er ikke i tvivl. De mener, at det blot er en benskinne, som Ronaldo rører i klippet.

Men engelske medier tvivler på den del, da de skriver, at den ene benskinne fortsat er i sokken, da han går ind i omklædningsrummet. I venstre hånd holder han i hvert fald en benskinne.

Endnu har ingen fundet ud af, hvad der 100 procent er op og ned i sagen. Sikkert og vist er det, at det er unødvendig støj for Cristiano Ronaldo og Manchester United, der med nederlaget har seks point op til Tottenham på fjerdepladsen, som giver adgang til næste sæsons Champions League.