Hvem er i topform, hvem er i kageform, og hvem er hverken eller? Sporten.dk har taget temperaturen på alle VM-emnerne

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hvem er i topform, hvem er i kageform, og hvem er hverken eller? Sporten.dk har taget temperaturen på alle VM-emnerne

Olsens VM-barometer

Danmark møder Holland, Cameroun og Japan, når det til sommer går løs ved VM i fodbold i Sydafrika.

Sikkert er det, at Morten Olsen styrer de danske tropper fra sidelinjen, men hvor stærke er landstrænerens mulige VM-spillere netop nu?

Sporten.dk har taget temperaturen på de danske spillere netop nu, og på de følgende sider kan du se, hvem der er hotte i øjeblikket, og hvem der er længst fra VM-form.
 

Olsens VM-barometer

Målmænd

Thomas Sørensen
Spiller stadig fast i Stoke, men har fået konkurrence fra ny keeper

Stephan Andersen
Kommer til at stå fast i Brøndby i foråret og virker klar efter skulderoperation

Kim Christensen
God indsats på Ligalandsholdet og får spilletid i IFK Göteborg

Jesper Christiansen
Vraget til FCKs startellever, og VM hænger i en tynd tråd

Olsens VM-barometer

Forsvar

Simon Kjær
Blev i Palermo trods storklubs-interesse og fortsætter sit stabile spil

Anders Møller Christensen
Fast mand hos OB, stærk indsats på Ligalandsholdet

Per Krøldrup
Scorede for Fiorentina mod Bayern og på Ugens Hold i CL

Jim Larsen
Imponerede på ligalandshold og nøglespiller i Silkeborg med fast spilletid

Leon Jessen
Har overhalet indenom på venstre back-pladsen. Vigtig i FC Midtjylland

Patrick Mtiliga
Kan knibe sig med på ydermandat med fast spilletid i Malaga

Daniel Agger
Har haft skadesproblemer igen, men var dog med i Liverpools EL-kamp

Michael Jakobsen
Skal kæmpe sig tilbage til tidligere storform i AaBs forår

Michael Lumb
Usikkert hvordan hans russiske eventyr i Zenit vil forløbe

Lars Jacobsen
Ude i kulden i Blackburn og store problemer med kampformen

Olsens VM-barometer

Midtbane

Jakob Poulsen
Nej tak til Lazio sikrer ham spilletid hos AGF

William Kvist
Stærk indsats i FCKs nederlag til Marseille. Kan dække flere pladser

Michael Silberbauer
Fast mand i Utrecht med forrygende form

Thomas Enevoldsen
Imponerer i Groningen og i den hollandske liga med masser af spilletid

Christian Eriksen
En vild bobler, kometen gør det formiddabelt i Ajax for tiden

Christian Poulsen
Lang vej endnu efter sit skadesforløb og går usikkert forår i Juventus i møde

Daniel Jensen
På bænken i Bremen, som er i dyb krise

Leon Andreasen
Skadet igen, og må snart betragtes som værende ude af VM-billedet

Thomas Augustinussen
Langt fra spilletid i Salzburg og Olsens optik

Martin Bergvold
Ikke udtaget siden juni, men fast mand i Livorno

Thomas Kahlenberg
Nedturen i Wolfsburg fortsætter, langt til fast spilletid

Olsens VM-barometer

Angreb

Nicklas Bendtner
Viste mod Porto, at han er på rette vej

Jesper Grønkjær
Ren VM-klasse for FCK mod Marseille. Toptændt!

Søren Rieks
God figur på Ligalandsholdet og vigtig profil på Esbjerg-mandskabet i foråret

Peter Løvenkrands
Høvler mål ind i Newcastle, som er på vej til PL

Rajko Lekic
Bobler efter stærk indsats på Ligalandsholdet og sikker bomber i Silkeborg

Johan Absalonsen
Vigtig spiller i OBs opstart og i guldjagten

Morten Duncan Rasmussen
Startet godt i Celtic men mangler lidt i formen

Jon Dahl Tomasson
Rammes af småskader, men har holdt stabilt niveau

Dennis Rommedahl
Svinger ind og ud af Ajax’ startopstilling

Martin Jørgensen
Døjer stadig med skader i opstarten i AGF

Søren Larsen
Konstant skadet og tiden i Duisburg har været en stor skuffelse

Martin Bernburg
Knæet meget skrøbeligt, spørgsmålstegnene er store

Mads Junker
Ti kasser i Holland, men ikke tæt på landsholdet

Morten Nordstrand
Igen førstevalg i Groningen. Kan få joker-rolle