Tilbage i september tabte Jordans kvindelandshold til Iran i en kvalifikations Asian Cup.

Kampen måtte afgøres i en straffesparkskonkurrence, hvor Irans målvogter, Zohreh Koudaei, blev den store helt med to redninger - og sikrede, at Iran for første gang nogensinde kvalificerede sig til Asian Cup.

Og det nederlag havde jordanerne svært ved at sluge. Og de kræver nu 'medicinske beviser' for, at den iranske målkvinde rent faktisk er en kvinde.

Det skriver mediet Insider.

I begyndelsen af november tweetede præsident for det jordanske fodboldforbund, prins Ali bin al-Hussein, et billede af et brev, hvori Jordan kræver, at 31-årige Zohreh Koudaei skal kønstestes.

Tweetet, der nu er slettet, viser, at fodboldforbundet anmoder generalsekretær i det asiatiske fodboldforbund (AFV), Windsor John, om at få gjort noget ved sagen.

»Når man i betragtning de beviser, som er indleveret af det jordanske fodboldforbund, samt vigtigheden af denne kamp, så vi AFV om at starte en gennemsigtig og klar undersøgelse - foretaget af et panel af uafhængige medicinske eksperter - for at undersøge, om denne spiller og andre spillere på holdet har ret til at deltage.«

»Især fordi det kvindelandshold har en historik for køns -og dopingproblemer,« står der i brevet fra det jordanske fodboldforbund.

Zohreh Koudaei er en fodboldhelt i Iran. I gaderne hænger billeder af hende med teksten 'helte-pigen'.
Zohreh Koudaei er en fodboldhelt i Iran. I gaderne hænger billeder af hende med teksten 'helte-pigen'. Foto: ABEDIN TAHERKENAREH
Vis mere

Det  er ikke første gang, at der er blevet sået tvivl om Koudaeis køn, og nu har hun efterhånden fået nok.

»Jeg kommer til at sagsøge Jordans fodboldforbund. Jeg er en kvinde! Dette er mobning,« siger hun til saudiske Al Arabiya ifølge tyrkiske Hurriyet.

»Min eneste forbrydelse er ikke at være pæn. Der er derfor, at nyhederne om mig er gået verden rundt. Jeg er virkelig ked af det.«

Den iranske landstræner, Maryam Irandoost, er også hovedrystende over det jordanske krav.

»Vores medicinske team har undersøgt alle spillere på landsholdet grundigt med tanke på hormoner - netop for at undgå sådanne problemer.«