Siden 1984 har danske fodboldstjerner smidt facaden på massør Allan Poulsens briks
I 29 år har han været en fast del af det danske fodboldlandshold. Alligevel kender du ham sandsynligvis ikke særligt godt, for personen opererer i det skjulte, i et rum hvor kun udvalgte er velkomne. Der udfører han sit arbejde, mens der serveres intime fortællinger.
- Hvis jeg skrev en bog, så skulle jeg flygte ud af landet, lyder det fra hovedpersonen.Citatet er leveret med et glimt i øjet, og det stammer fra Allan Poulsen, A-landsholdets massør siden 1984.Den 66-årige fynbo har modelleret bentøjet på Allan Simonsen, Morten Olsen, Preben Elkjær, Frank Arnesen, Peter Schmeichel, Michael og Brian Laudrup, Jon Dahl Tomasson, Daniel Agger og Nicklas Bendtner for bare at nævne nogle stykker. Han er spillernes mand, for når de lægger sig på briksen, er tiden meget mere end blot fysisk behandling.
- Hos mig bliver de rigtige mennesker.
Facaden er smidt, og de giver slip. De skal ikke tænke på deres image, de behøver ikke tage hensyn og frygte, at de siger noget forkert.Alle grænser er ophævet, og de åbner sig. Det handler om familie, privatlivet og kontraktforhold, siger Allan Poulsen. Fortroligt områdeNormalt er hans massagerum helligt område. Der slipper intet ud derfra. Alligevel har Allan Poulsen sagt ja til at give et indblik i det indre liv på A-landsholdet. På én betingelse:
- Jeg fortæller ikke spillernes hemmeligheder. Det hverken kan eller vil jeg. Den fortrolighed, vi har indbyrdes, er en af årsagerne til, at jeg har været med i så mange år. De ved, de kan stole på mig. Det, de har sagt til mig, kommer ikke videre, ikke engang til trænerne.
Hvordan har du opbygget den tillid?
- I begyndelsen var det en udfordring at finde min rolle. Men jeg har et lyst sind, så det var måske naturligt for mig. Jeg har brugt ordet til at skabe en god atmosfære, og jeg bilder mig ind, at jeg altid kan fornemme, om der er et emne, vi skal snakke lidt mere om, eller om vi skal lade det ligge. Når der så kommer nye spillere på landsholdet, så er det også som om, at de rutinerede siger god for mig.
Der kan være stor forskel på den måde, offentligheden lærer landsholdsspillerne at kende på, og så det indtryk massøren får, når han år efter år spenderer timer i enerum med spillerne.
- Jeg kan blive gal indvendigt og tænke. Hold kæft de behandler en spiller forkert. Mange af de spillere, som udadtil fremstår hårde og kontante, er betænksomme, omsorgsfulde og varme, når kameraet er slukket, og alle er væk.
Det kan du vel ikke give udtryk for udadtil?
- Nej. Jeg synes jo, at jeg kender den rigtige sandhed, og det har dirret i mig, men der er en grænse. Jeg må ikke overskride fortroligheden uanset hvad.
Du har haft og har stadigvæk med mange personer at gøre, får du nogensinde nok af at lytte?
- Man må lide. Reglen for os er, at i behandler-staben der holder vi altid humøret højt.Vi er der både for spillerne, når de har tabt, og for dem som ikke får lov at starte inde. Og så har jeg en simpel filosofi: Jeg vender altid deres frustration om og spørger, hvad vil du gøre ved det? For det er jo ikke mig, der skal hjælpe dem. De må se sig selv i øjnene og sørge for at arbejde sig ind på holdet, siger Allan Poulsen.
Jobbet som massør for det danske landshold blev til virkelighed ad omveje. Allan Poulsen har altid været ivrig sportsudøver og har en særlig passion for cykelsport. Han var tidligere landstræner for Danmarks bedste ryttere, men dengang var der ikke mange penge i sporten.
Der var ikke råd til både at sende en landstræner, en mekaniker og en massør med til udlandet, når der eksempelvis var VM. Derfor besluttede Allan Poulsen at lære alt selv.
Med hjælp fra sin far blev han lært op som massør, og i 1979 blev Allan Poulsen tilknyttet Fyns store klub, OB.
På det tidspunkt var Richard Møller Nielsen både cheftræner i klubben, på U21-landsholdet og assistent for A-landsholdet. Richard Møller Nielsen tog Allan Poulsen med sig ind i landsholds-regi, og massørens første opgave var en dansk U21-landskamp mod England i Norwich. Få dage senere skulle A-landsholdet også bruge hjælp, og så stod Poulsen pludselig på det legendariske stadion, Wembley.
Det gik godt, og ledelsen omkring A-landsholdet var så tilfreds med Allan Poulsen, at han blev inviteret med til EM i Frankrig i 1984.
Lige siden har han været en fast del af det bedste danske nationalmandskab.
Selvom tilskuere udefra sjældent lægger mærke til Allan Poulsen på A-landsholdet, skal man ikke undervurdere hans betydning. Allan Poulsen kan altid fornemme stemningen i truppen.
- Jeg har arbejdet med mennesker i så lang tid, at jeg kan spotte særlige signaler. Jeg fornemmer, hvor enkelte spillere er på vej hen. Jeg ser igennem helheden og ind til individet. Jeg er en brandslukker.
En typisk arbejdsdag i landsholdslejren ser således ud: Behandlerstaben mødes tidligt om morgenen til en snak om, hvordan ser det ud med spillerne, hvem skal blive hjemme, hvem kan løbe lidt, hvem kan træne med? Den rapport afleveres til Morten Olsen så hurtigt som muligt, så landstræneren kan han nå at lave sit program.
Derefter går træningen i gang, hvor Allan Poulsen blandt andet har ansvaret for pulsmåling af spillerne. Når samlingen er forbi, mødes trænerne og behandlerne igen for at få styr på situationen og kontrol over, hvor meget spillerne kan belastes næste dag. Senere skal der afleveres ny statusrapport, men inden skal Allan Poulsen i gang med at massere.
Der laves en liste på væggen, hvor spillerne skriver sig på, og den rækkefølge holder man sig til. I gennemsnit skal han behandle 10 spillere dagligt af en varighed på 30 til 40 minutter per person.
Omkring klokken 23.00 er dagens arbejde forbi, hvis der da ikke lige er nogle fodboldstøvler, der skal ordnes, for den del står Allan Poulsen også for.
-Det hører alt sammen med til min rolle, men det er da nødvendigt at være i fornuft ig form for at kunne holde til det. Derfor forsøger jeg også at holde mig frisk, selvom jeg snart bliver 67. Samtidig skal jeg have overskud for at være i massagerummet, for jeg tager imod hele tiden. Når jeg for eksempel har været af sted i 40 dage, så har jeg en aftale med min kone om, at de første tre dage sker der ingenting i hjemmet. Det skal gå langsomt, siger Allan Poulsen.
Indtil for få år siden havde Allan Poulsen 350 arbejdsdage om året, fordi han også var tilknyttet Superliga-klubben OB, ligesom han stadigvæk er massør for kvindelandsholdet i håndbold. I dag er han nede på 120 arbejdsdage om året, og fremover bliver det 90.
-Som det ser ud nu, stopper jeg i 2016. Til den tid er jeg 69 år. Det ser jeg frem til. Jeg startede ved EM i Frankrig i 1984, og kan vi så slutte med EM i Frankrig i 2016, så er ringen sluttet.
Hvad har været den største oplevelse?
- Det er nuet, der er det største hver eneste gang.
Fakta: BEHANDLERNEBEHANDLER-TEAMET PÅ A-LANDSHOLDET:
MASSØR: Allan Poulsen
KIROPRAKTOR: Johannes Breum
FYSIOTERAPEUT: Morten Skjoldager.
Venskabet med Dennis Rommedahl
På A-landsholdet er der en fast orden på rækkefølgen af spillere, der skal masseres dagen før en kamp.Anføreren er altid først, ligesom William Kvist og Nicklas Bendtner også altid sikrer sig en plads på Allan Poulsens briks. Indtil for nylig var sidste mand til behandling dog sikret en speciel person.-Dennis Rommedahl var altid den sidste, så vi kunne få snakket ekstra. Han er en fantastisk fyr, siger Allan Poulsen.Landsholds-massør Poulsen er fan af Newcastle og var det i særdeleshed af angriberen Alan Shearer. Så da Dennis Rommedahl spillede for Charlton, skaffede midtbanespilleren på eget initiativ Shearers trøje efter en kamp og sørgede for en autograf på denne. Efterfølgende blev den sendt med post til Allan Poulsen.
- Rommedahl er helt inde i hjertet. Han er en særlig spiller. Og når han sendte julegave til mig med posten, selvom vi ikke havde set hinanden, så vidste jeg bare, at han tænkte på mig, siger Poulsen, der også stadigvæk har kontakt til andre tidligere landsholdsprofiler.
- Jeg møder tit Thomas Helveg, og jeg ringer sammen med Martin Jørgensen. Hver gang jeg møder tidligere spillere rundt omkring, så kommer de over og giver et knus. Større anerkendelse kan jeg ikke få.
Massøren for det hele
Det er ikke udelukkende på mændenes bedste landshold i fodbold, at Alan Poulsen masserer. Han har i rigtig mange år været en del af håndboldsporten. Det begyndte i en mindre klub, og derefter kom han til GOG i Gudme på Fyn. Ved et tilfælde kom Poulsen med håndboldkvinderne til OL i 1996, og siden har han været fast tilknyttet. Den eneste kontrakt, der har været mellem ham og håndboldforbundet siden da, er et håndtryk.
