Historien om det svenske landshold er fortællingen om landstrænerens overdragelse af herredømmet til superstjernen og en spillestil, der hedder ’spil Zlatan’
Han er vant til at blive spillet fri foran mål af Ángel Di María. Thiago Silva og David Luiz sørger for, at han ikke behøver at forsvare. Og Edinson Cavani ordner målene, hvis han selv har en dårlig dag i feltet.
Zlatan Ibrahimovics hverdag er som en del af et hold af verdensstjerner, men når stjernen flyver fra Paris til Stockholm, kommer holdkammeraterne pludselig fra IFK Norrköping, IFK Göteborg og tyrkiske Mersin Idman Yurdu. Klubber, hvis spillere ville sprinte for at vinde kampen om Ibrahimovics trøje efter 90 minutter.
Historien om Zlatan Ibrahimovic og det svenske landshold er historien om en kejser og ti tjenestefolk.
»Jeg har set op til ham hele mit liv. Hvert hold, han skiftede til, fulgte jeg med og holdt med. Jeg var Inter-fan, jeg var Juve-fan, jeg var alting. Jeg skiftede, hver gang han skiftede. Det har været en drøm at spille med ham,« siger John Guidetti om Zlatan Ibrahimovic.
Ibrahimovic og det svenske landshold er i deres andet kapitel, og det kapitel er altså med knægten fra Rosengård som den absolutte leder og omdrejningspunkt. Det var det, der skulle til, hvis Ibrahimovic skulle komme tilbage fra sit landsholdsstop i begyndelsen af 2010. Hamrén var netop tiltrådt som landstræner, da hans største stjerne forlod ham.
Den tidligere AaB-træner besluttede sig for at overbevise Ibrahimovic. Han tog til Malmø, snakkede tre-fire timer med Ibrahimovic og besluttede at gøre ham til anfører samt et omdrejningspunkt og en galionsfigur for de unge landsholdsspillere. Det har han været siden.
»I omklædningsrummet er det en spiller, man lytter til. Med hans kvalitet og hans rutine er det en spiller, man ser op til. Han er en fantastisk fyr, og han vil holdet det bedste. Når han taler, lytter alle,« siger Gustav Svensson fra IFK Göteborg og forsøger at give et indblik i sin verdensstjerne-kollegas væremåde.
»Man får spørgsmålet om, hvordan Zlatan er. Men alle har et billede af, at han er ydmyg og en holdspiller. Han bekymrer sig om de gutter, der er omkring ham.«
På Friends Arena i Stockholm, hvor det svenske landshold forbereder sig til playoff-duellen mod Danmark, lugter der næsten af respekt helt oppe på pressepladserne, når Ibrahimovic bevæger sig rundt på banen. Han ligger forrest, når der skal laves øvelser på måtte, han laver sjov og løber om kap med Ola Toivonen, når der skal varmes op, og han er i konstant boldberøring og lige så konstant forsvarsfornægtende, når de spiller syv mod syv.
Det er Ibrahimovic, der henvender sig først til sine holdkammerater. Ikke omvendt. Og Ibrahimovic er oftest i kontakt med én medspiller ad gangen. Mandag var det Martin Olsson, i går Ola Toivonen. Skulle man sidde tilbage og tænke, at Zlatan Ibrahimovic ikke er bevidst om sin rolle på holdet, tager man fejl. Hans selvtillid og selvværd er skyhøjt. Han ved godt, at han er vigtigste mand for ethvert hold, han spiller på. Selv et med Thiago Silva, David Luiz, Edinson Cavani og Ángel Di María.
»Den dag, jeg forlader klubben (Paris SG, red.), kan jeg sige til mig selv, at jeg var med til at starte det. Og det er blevet det, som det er i dag, takket være mig. Det er let at komme nu, når alt allerede flyder. Men jeg var her fra starten, da vi egentlig ikke havde noget, da klubben var helt anderledes – med al respekt. Min egen rolle er den samme, selvom der skrives en del. Der er kun én boss på holdet. Alle ved, hvem det er,« sagde Zlatan Ibrahimovic i et interview med Aftonbladet, inden han fik lov at bekræfte, hvem bossen er.
Zlatan Ibrahimovic?
»Selvfølgelig.«
Er Zlatan Ibrahimovic bossen i Paris, er han eneherskeren på det svenske landshold. Det har han næsten papir på med sin 10. guldbold i landet, som han modtog mandag aften. At have så udpræget en stjerne på holdet har naturligvis fået onde tunger til at kalde det et problem for Sverige. Der findes da også mennesker, der mener, at Sverige ville være et bedre hold uden Ibrahimovic. Med tyk streg under hold.
»Nogen taler om, at det kan være svært at have Zlatan på sit hold. Det, synes jeg, bare er mærkeligt. Jeg takker og tager imod, at han er blågul. Det er fantastisk,« siger John Guidetti.
Der er dog ingen tvivl om, at Sveriges spillestil er bundet op om én mand – og kun én mand. Det erkender de svenske spillere selv.
»Vi har en stor fordel, fordi vi har en af verdens bedste angribere. Vi forsøger selvfølgelig at spille godt, men jo mere Zlatan kan røre bolden i nærheden af straffesparksfeltet, jo bedre er det for os. Det er en stor del af vores taktik at give bolden så hurtigt som muligt til ham,« siger Kim Källström og afviser, at den afhængighed er ødelæggende.
»Jeg tror ikke, man kan blive for afhængig af Zlatan. Jo bedre spillere, vi har, des bedre for os.«
Da Sverige spillede playoff-kampe mod Portugal for at komme til VM i Brasilien for to år siden, scorede Ibrahimovic de to mål i 4-2-nederlaget. Ronaldo scorede de fire andre.
»Den respekt, Zlatan indgyder, er meget vigtig for holdet. Man kan ikke lade ham yde af syne, for så bliver det farligt. Det ved Danmark. Vi kan udnytte hans stjernestatus, og at han er så god, som han er. Det er enormt vigtigt for Sverige,« siger Gustav Svensson.
Desværre for Danmark er der ikke nogen dansk Cristiano Ronaldo. Det nærmeste, vi kommer Ibrahimovic, er Nicklas Bendtner. Men der er desværre langt fra knægten fra Tårnby på Amager til den svenske verdensstjerne, selv om de i fugleflugt blot er vokset op 25 kilometer fra hinanden.
»Jeg synes ikke, det er sødt at sammenligne folk med Zlatan. Man skal ikke sammenligne nogen med Zlatan – han er klasse,« slutter John Guidetti.
