Så er det slut.

Efter en andenplads i ligaen blev der sat punktum for Marco Roses tid som Dortmund-træner.

'Dortmund og Marco Rose ophæver samarbejdet.'

'Det er resultatet efter en intensiv sæsonanalyse, som Rose deltog i sammen med Hans-Joachim Watzke (direktør), Sebastian Kehl (sportsdirektør) og Matthias Sammer (ekstern konsulent).'

Den 45-årige træner kom til klubben 1. juli sidste år efter to-årige perioder hos først Salzburg og dernæst Borussia Mönchengladbach.

I denne sæson kunne de ikke hænge på mestrene fra Bayern München, der endte otte point foran de gulblusede fra Ruhr. Samtidig lukkede de hele 52 kasser ind, hvilket er det meste nogensinde for et hold, der er endt så højt, fortæller statistikerne fra Opta.

Deudover tabte de Super Cup-finalen, røg skuffende ud af 1/8-finalen i pokalen til St. Pauli, glippde avancement i Champions League-gruppespillet med mindst mulig margin, og smuttede også ud af Europa League ved første mulige lejlighed, da de tabte til de senere finalister fra Rangers.

Rose er dog ikke den største, der smutter fra klubben, idet også målmageren Erling Haaland siger farvel til fordel for engelske Manchester City. Angriberen nåede dog at komme med en overordentlig fed gave til teamet - læs mere her