Angel Di Maria, Mauro Icardi, Keylor Navas og Thiago Silva.

Det er et lille udpluk af de stjerner, som danske Kasper Dolberg skal stå over for fredag aften.

Da tager hans klub, OGC Nice, nemlig imod de franske mestre fra storklubben Paris Saint-Germain.

Kampen fløjtes i gang klokken 20.45.

Kasper Dolberg scorede et mål mod Dijon tidligere på sæsonen.
Kasper Dolberg scorede et mål mod Dijon tidligere på sæsonen. Foto: YANN COATSALIOU
Vis mere

Dolberg, der skiftede til Nice i sommer, er startet inde i alle Ligue 1-kampe for Nice, hvor han har været med i truppen, og fredag er altså ingen undtagelse.

Han har indtil videre scoret to mål i sine hidtil fem kampe i den franske liga.

I skrivende stund ligger Nice på 9.-pladsen otte point efter PSG, der topper ligaen.

Kasper Dolberg har den forgangne uge været med det danske landshold, hvor han blandt andet scorede to mål i sejren mod Luxembourg. Men mon ikke modstanden er en helt anden fredag mod Paris Saint-Germain.