Lige siden Michaela Nielsen klipsede sig fast til Casper Berthelsen med håndjern og scorede sig den første date, har 'Bachelor'-parret haft et godt øje til hinanden.

Men desværre sluttede den gode stemning allerede ved landingen i Københavns Lufthavn i Kastrup.

Aftenen forinden havde Casper givet Michaela sin sidste rose, og da kameraerne blev slukket, tog turtelduerne om til Caspers bachelor-hus og nød en romantisk aften med sushi og champagne, dans og poolhygge.

Tidligt morgenen efter skulle de med flyet hjem til Danmark.

Casper og Michaela gav hinanden et vaskeægte Hollywood-kys, da den allersidste roseceremoni blev afsluttet med, at de valgte hinanden.
Casper og Michaela gav hinanden et vaskeægte Hollywood-kys, da den allersidste roseceremoni blev afsluttet med, at de valgte hinanden. Foto: Lotta Lemche/TV 2
Vis mere

»Jeg kan huske, at det var koldt, så Michaela lånte min jakke, og alt var sådan set rigtigt godt,« fortæller Casper Berthelsen til B.T.

»Men produktionen havde bestilt flybilletter, hvor vi ikke skulle sidde ved siden af hinanden. Så vi aftalte, at vi skulle mødes i Københavns Lufthavn i Kastrup og få sagt ordentligt farvel og aftale, hvornår vi skulle mødes igen.«

Da Michaela Nielsen sad forrest i flyet, og Casper Berthelsen sad bagest, kom hun af cirka ti minutter før ham.

»Da jeg så kommer ned til bagagen, kan jeg ikke se Michaela, så jeg går ud i ankomsthallen og venter. Jeg tænker, det er mærkeligt, at hun ikke kommer, og hun svarer ikke på sin mobiltelefon. Men jeg tænker, at hun måske bare tager sig god tid i taxfree eller et eller andet,« forklarer Casper.

Casper Berthelsens første date i 'Bachelor' var med Michaela Nielsen, der aftenen forinden havde vækket hans nysgerrighed ved at låse sig fast til ham med håndjern.
Casper Berthelsens første date i 'Bachelor' var med Michaela Nielsen, der aftenen forinden havde vækket hans nysgerrighed ved at låse sig fast til ham med håndjern.
Vis mere

Men stille og roligt går det op for ham, at han venter forgæves.

»Der går op imod en hel time, før det går op for mig, at hun ikke er der, og hun kommer ikke. Så jeg tager det første tog mod Aarhus. Det må jeg ærligt indrømme, er noget af det værste, jeg nogensinde har oplevet. Jeg vidste ikke, om jeg skulle tudbrøle eller kaste op. Jeg følte mig enormt vraget, og mit hjerte var sønderknust.«

Hjemme i Aarhus igen lykkedes det endelig Casper at komme igennem til Michaela.

»I dagene efter fik jeg så fat på hende, og vi snakkede i telefon sammen i adskillige timer. Jeg spurgte, hvad der skete, og hun sagde, at hun følte, hun havde ventet lidt, og at så havde hun ret til at tage hjem. Jeg fik så at vide, at hun var taget hjem, fordi hun skulle hjem til fest med vennerne,« sukker Casper.

Michaela Nielsen havde kun øje for Casper Bertelsen, som hun sørgede for at få masser af mingletid og dates med.
Michaela Nielsen havde kun øje for Casper Bertelsen, som hun sørgede for at få masser af mingletid og dates med. Foto: Lotta Lemche/TV 2
Vis mere

»Hun sagde også, at hun faktisk rigtigt gerne ville fortsætte med at date og se, hvad det kunne blive til. Men jeg sagde så også til hende, at hvis vi to skulle fortsætte sammen, så havde jeg behov for, at hun i det mindste kunne forstå, hvor ked af det jeg blev over, at hun ikke holdt vores aftale. Det svarede hun direkte nej til, det kunne hun ikke forstå.«

»Og så sagde jeg, at så tror jeg ikke, vi har de samme værdier om, hvordan man behandler andre,« fortæller Casper om, hvordan relationen sluttede.

Hjælpes af psykolog

Derefter døde kontakten.

»Jeg har ikke set hende siden, vi stod på flyet i Grækenland. Den jakke, jeg lånte hende der, den har jeg heller ikke fået tilbage den dag i dag,« siger Casper.

Michaela Nielsen fik ikke gjort sig populær hos programmets øvrige kvinder, og det nåede at bekymre bacheloren Casper Bertelsen.
Michaela Nielsen fik ikke gjort sig populær hos programmets øvrige kvinder, og det nåede at bekymre bacheloren Casper Bertelsen.
Vis mere

Det har ikke været muligt for B.T. at få Michaela Nielsens version af forløbet, ligesom heller ikke TV 2 selv har kunnet få kontakt til hende.

Men søndag aften – og dermed også før hendes kontrakt tillod – skrev Michaela kort om bruddet i en række stories på sin nyligt genåbnede Instagram-profil. Ikke mindst, at hun havde håbet, at hun og Casper ville blive sammen.

'Vi er cool, dog er sandheden: 1. Jeg ventede på ham over 1 time. 2. Han vidste, jeg havde planer, lige når jeg landede 3. Ringer først 2-3 timer efter landingen. Forlod jeg ham, nej,' skrev hun.

Men selvom Michaela ikke har ønsket at uddybe sin side af sagen, så vil Casper gerne. For ham var tiden efter lufthavnsepisoden, som Casper har døbt den i dag, hård.

Casper og Michaela fra 'Bachelor'.
Casper og Michaela fra 'Bachelor'. Foto: Lotta Lemche/TV 2
Vis mere

»Jeg var enormt ked af det i to måneder efter. Jeg græd mig selv i søvn de første par nætter,« fortæller Casper ærligt til B.T.

Derfor aftalte han med produktionsselskabet på programmet, Warner Bros, at han kunne få nogle timer hos en psykolog.

»Det var en forløsning for mig at få talt det hele igennem med en udenforstående. Jeg har aldrig lavet tv før, så jeg ville gerne gøre det godt, og jeg følte, at jeg satsede ved at vise min personlighed og min sårbarhed, og hvordan jeg dater og finder kærligheden. Og da det jo ligesom i bund og grund ikke lykkedes med Michaela, så var det jo et stort nederlag for mig,« fortæller Casper.

Mødes med Stine

Alligevel fortryder han som udgangspunkt ikke, at han ikke gav sin sidste rose til Stine Lykke Lorentzen i stedet for Michaela Nielsen.

Men som bejleren Stine allerede har fortalt til B.T., så mødtes Stine og Casper faktisk efter hjemkomsten til Danmark – på hendes initiativ, fordi hun havde brug for en afklaring på, hvorfor hun blev valgt fra.

Til mødet fandt de to også ud af, at det ikke ville nytte noget at give det forhold et nyt skud.

»Vi snakkede sammen, og jeg tror bare, vi kom frem til, at hvis vi skulle have det godt, så skulle vi ikke være sammen, selvom det lyder hårdt. Fordi nogle af de følelser, man har fået ved at blive fravalgt, simpelthen lå for dybt. Hun kunne ikke slippe det, og det gjorde også mig ked af det at have set hende blive så ked af det,« forklarer han.

Siden har Casper Berthelsen ikke datet af loyalitet overfor 'Bachelor'-programmet.

Stine Lykke Lorentzen fik knust sit hjerte, da hun slet ikke havde forudset, at Casper Berthelsen ikke kunne give hende sin sidste rose.
Stine Lykke Lorentzen fik knust sit hjerte, da hun slet ikke havde forudset, at Casper Berthelsen ikke kunne give hende sin sidste rose.
Vis mere

»Jeg har et ansvar overfor TV 2 og Warner, som jeg har været på kontrakt med, hvor jeg har skrevet under på, at jeg ikke ville date offentligt. Så jeg har ikke kunnet date lige siden, jeg kom hjem, og det har været sindssygt hårdt at have fået indskrænket min frihed på den måde, fordi jeg ikke har kunnet mødes med dem, jeg gerne ville,« fortæller Casper.

Men nu hvor programmet er slut, og det er offentliggjort, at det ikke gik imellem ham og Michaela, så er han igen fri til at søge kærligheden.

Og det har han tænkt sig, for han har bestemt ikke mistet troen på, at hans eneste ene findes derude.

»Min plan er ikke at have nogen plan. Jeg føler mig ikke desperat, jeg synes, jeg er et godt sted i livet og har en masse kvaliteter at byde på. Og så tror jeg på, at man oftest møder kærligheden, når man mindst venter det. Så jeg er åben for at date, og når jeg møder den rette, så ved jeg det,« slutter Casper med et smil.

Michaela Nielsen og Casper Berthelsen i 'Bachelor'.
Michaela Nielsen og Casper Berthelsen i 'Bachelor'. Foto: Lotta Lemche/TV 2
Vis mere