Den store danske medicinalkoncern Lundbeck vil gennemføre en fyringsrunde.

Mange danske medarbejdere står til at miste jobbet.

Det skriver Finans.

I alt vil Lundbeck fyre mellem 130 og 160 medarbejdere. 100 af dem er ansat her i Danmark.

Koncerndirektør for forskning og udvikling i Lundbeck, Johan Luthman, understreger, at fyringerne ikke er skyldes spareplaner.

»Vi gør det ikke af finansielle årsager, men for selskabets fremtid,« siger han til Finans.

Lundbeck vil 're-fokusere og genopfriske sin afdeling for Forskning & Udvikling', oplyser virksomheden i en pressemeddelelse. Målet er med Johan Luthmans ord at gøre Lundbeck til 'den førende neuro-videnskabelige virksomhed i verden'.

Lundbeck har 5.800 ansatte i 50 lande. I 2019 omsatte medicinalkoncernen for 17 milliarder kroner.