Lakridskongen Johan Bülow er blevet ramt af et større millionunderskud.

Mere specifikt et underskud på 33,2 millioner kroner.

Det viser et årsregnskab for Johan Bülows personlige holdingselskab Johan Bülow Holding ifølge Finans.

Underskuddet kommer efter flere år med sorte tal på bundlinjen.

Sammenligner man det skuffende resultat for 2018 med året forinden, er det da også noget af en kontrast at spore.

Johan Bülow Holding kom nemlig ud af 2017 med overskud på 14,6 millioner kroner - sammenligner med 33,2 millioner kroner i 2018.

'Resultatet er negativt påvirket af nedskrivning af finansielle aktiver med 51 millioner kroner,' skriver Johan Bülow i årsregnskabets ledelsesberetning.

På trods af at selskabet kom ud af 2018 med røde tal på bundlinjen, behøver lakridskongen ikke ligge søvnløs om natten og bekymre sig om sin økonomi.

Ved en relancering i 2019 skiftede Lakrids by Johan Bülow navn til det mere simple Lakrids by Bülow. 
Ved en relancering i 2019 skiftede Lakrids by Johan Bülow navn til det mere simple Lakrids by Bülow.  Foto: Anne Bæk
Vis mere

Egenkapitalen i Johan Bülow Holdning ligger nemlig på 493 millioner kroner.

Størstedelen af de penge tjente Johan Bülow i 2016, hvor han solgte 75 procent af aktierne i sin virksomhed til kapitalfonden Valedo Partners, for 470 millioner kroner.

Resten af aktierne, ejer den 35-årige iværksætter selv. I 2017 forlod han stillingen som administrerende direktør i firmaet - som i dag hedder 'Lakrids by Bülow', og blev i stedet kreativ direktør.

Johan Bülow solgte sin første lakrids tilbage i 2007 i sin første butik i Svaneke på Bornholm.