Solen skinner på Folkemødet, hvor Niels Pinborg, Morten Crone Sejersbøl og Thomas Heurlin er mødt op for at sladre med på ugens historier.


Den kulørte time

Annette Heick kigger også forbi, for hun måtte tale med store ord overfor Rasmus Paludan, der planlagde koranafbrændinger uden for hendes hus tæt på Allinge.

Derudover taler panelet bl.a. også om Mai Manniche, der drømmer om at blive mor og planlægger at realisere det ved hjælp af en amerikansk rugemor.

Vi lytter også til en fantastisk madanmeldelse af Martin Kongstad, som vi tror, han selv har indtalt. I den kontante time afslører vi, hvem der i virkeligheden lægger stemme til Kongstads maleriske beskrivelser fra restaurant Babylon i København.

Den kontante time

Er det i orden, at politiet har forbudt Rasmus Paludan at nærme sig Folkemødet? Det diskuterer panelet, der består af Niels Pinborg, Morten Crone Sejersbøl, Thomas Herrlin og Anne Kirstine Cramon.

Foran et oplagt publikum på Folkemødet taler panelet også om de SMS’er, som i første omgang ikke kunne genskabes. Men nu viser det sig, at muligheden for at genskabe indholdet i de vigtige SMS’er rent faktisk er muligt.

Vi får også besøg af Natasja Crone, der i weekenden fyldte 53 og blev overrasket med et frieri fra kæresten Rasmus Tantholdt. Hun ved endnu ikke, hvornår eller hvordan brylluppet skal stå. Men det bliver IKKE traditionelt.

Din vært er Ditte Okman.

Programmet er produceret af Sarah Bech, Kasper Rising, Alex Brøndbjerg og Nicklas Larsen.