EU's stats- og regeringschefer er blevet enige om et budget for de næste syv år samt en stor genopretningsfond, der skal hjælpe økonomien på fode oven på corona-krisen. Men budgettet skal både godkendes i de nationale parlamenter og af Europa-Parlamentet. Sidstnævnte har klart fortalt, at man ikke er tilfreds med aftalen, og vil have ændringer.
Pudsigt nok er det ikke udsigten til flere EU-skatter, der ser ud til at bekymre mest. Skatter nævnes da heller ikke særligt tydeligt i aftalen. I stedet taler man om 'egne ressourcer', der sættes over for de store udgifter til redningspakken. Men i praksis hører det til i skattesystemet. F.eks. indføres der fra 2021 en afgift på ikke-genanvendelig plastik, som senere skal følges af en digital skat og en skat på finansielle transaktioner.
Nogle mener endda, at Danmark med redningspakken har taget et skridt ind i euroen, som vi ellers har sagt nej til – to gange. Bl.a. fordi vi bliver forpligtede på at tilføre eurozonen euro.
Men den foreløbige kritik fra de danske partier samler sig om tre temaer: Hvor grøn aftalen er, beskyttelsen af EU's ydre grænser og Danmarks ekstraregning, som også er affødt af brexit.
Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er kritiske over for ekstraregningen på 4,5 milliarder kroner. Enhedslisten havde håbet på en budgetomlægning, men er blevet skuffet over ekstraregningen. Ligesom Liberal Alliance er kritisk over for, at Danmark skal medfinansiere økonomier, som ikke har gennemført nødvendige reformer, og hvis økonomier var i skidt stand allerede før coronaen.
Der har været lidt sporadiske kommentarer om skat fra bl.a. Morten Messerschmidt (DF) og Ole Birk Olesen (LA). Men ellers har der hersket mistænkelig tavshed om emnet.
SF, De Radikale, Venstre og De Konservative synes overordnet, det er en god aftale, og fremhæver, at 30 procent af budgettet er hæftet på den grønne dagsorden. Men fra Venstre er der bekymring for, at beskyttelsen af de ydre grænser er svækket. Det var dem, der ikke ville stemme for et forhandlingsmandat til regeringen, fordi de ikke kunne få en garanti mod stigende skatter. Mystisk, at de ikke har større problem med EU's såkaldte 'egne indtægter'.
Europa-Parlamentet kan ikke ændre de store linjer i aftalerne, men de kan faktisk få noget at skulle have sagt i forhold til EU's 'egne indtægter'. Men man skal ikke tro, at det vil begrænse omfanget – tværtimod. Parlamentet har længe kæmpet for flere egne indtægter.
Frem mod september vil der foregå en stor intern lobbyindsats i EU, for alle de dele af aftalen, som kun er løst aftalt mellem stats-og regeringscheferne, vil være i spil. Herunder det, man behændigt undgår at kalde EU-skatter.
Når skat ikke fylder mere i den offentlige debat om budgettet, er det formentlig, fordi de fleste trods alt er lettede over, at der overhovedet landede en aftale med en stor redningspakke. Størstedelen af dansk økonomi er nemlig helt afhængig af eksport. Og man kan kun sælge smør til folk med råd til brød.
Ugens sundhedsfaglige:
Søren Brostrøm skrev i en mail til Sundhedsministeriets departementschef 11. marts – samme dag statsministeren lukkede landet ned – at der ikke var sundhedsfagligt belæg for at lukke skoler og daginstitutioner. Men det blev de som bekendt. Og selv om statsministeren har understreget, at det var en politisk beslutning, brugte hun alligevel også formuleringen »myndighedernes anbefaling«. Det er fortsat helt uklart, hvilke myndigheder der anbefalede det. På et samråd før sommer forsvarede statsministeren sig med, at det var det rigtige at lukke landet ned. Men det er et svar på et andet spørgsmål end det, der er centralt i den diskussion: Nemlig, hvorfor statsministeren har skabt et indtryk af, at det var baseret på en solid faglig anbefaling, når det til syneladende ikke var tilfældet. Var det bare spin?
Ugens gule feber:
Københavns overborgmester, Frank Jensen, fortalte fredag, at han forhandler med ASO (ejerne af Tour de France) om en udskydelse af den planlagte danske Tour-start i Danmark i 2021 pga. corona. Der bliver ikke tale om aflysning, men måske at skubbe starten et år. Det kunne ellers være en tiltrængt økonomisk saltvandsindsprøjtning – ikke mindst til den københavnske turisme, som har blødt pengesedler og kommer til det i resten af 2020. Men nu sættes den gulerod måske på en meget længere pind. Man må håbe, de overlever så længe!
Ugens dødsfald:
Lone Dybkjær er død, 80 år gammel. Hun var den første kvindelige radikale minister, første kvindelige miljøminister, første medlem af Europa-Parlamentet for De Radikale, og ja, også den første 'førstedame', der selv var folkevalgt. I løbet af ugen har mange delt minder og rosende omtale af Lone Dybkjær. Hun var forud for sin tid på mange områder, herunder digitalisering, den grønne dagsorden og ligestilling. Digitalisering er i dag en bunden opgave for alle, og den grønne dagsorden flokkes alle om i disse år, men hvem fortsætter den indædte ligestillingskamp?
