»Der er mørke skyer over vores frihedsrettigheder.«
Sådan lød det fra Det Radikale Venstres retsordfører, Kristian Hegaard, da han mandag gæstede B.T. Live. Meldingen kom, da han skulle forholde sig til spørgsmålet om, hvorvidt regeringen skal have mulighed for at tvangsvaccinere bestemte risikogrupper i den nye epidemilov, som politikerne netop nu diskuterer.
»Når man så tager så drastiske tiltag, skal man lige huske, at vi har et folketing, de lige skal have med ind over,« tilføjede den radikale ordfører.
Den debat kommer i kølvandet på en massiv kritik af regeringen, der er blevet kaldt egenrådig af Folketingets øvrige partier.
Kritikken går blandt andet på den hastelov, som ændrede på dele af epidemiloven i marts, som nu skal til behandling igen for både at håndtere coronasituationen og for finde frem til, hvordan man skal håndtere en eventuel ny epidemi.
»Den massive kritik, der har været i forhold til epidemiloven, må jo gøre, at der skal en del flere ændringer til, end regeringen har lagt op til,« sagde Kristian Hegaard og fortsatte:
Epidemiloven har eksisteret i 100 år og blev vedtaget på baggrund af den spanske syge, der mellem 1918 og 1920 slog op mod 18.000 danskere ihjel, og sygdommen spredtes til hele verden.
Loven blev vedtaget, for at man som folketing kunne handle ekstremt hurtigt, hvis en sygdom spredte sig i samfundet. Det gør det til et vigtigt redskab, når man står midt i en epidemi, men Kristian Hegaard savner inddragelse af alle partier, da de drastiske tiltag skulle tages.
»Det er nemlig op til hele Folketinget at træde sammen hastigt og hurtigt i en krisesituation. Det er så her, at den nye epidemilov gør lidt op med det, ved at regeringen har så mange vidtgående beføjelser selv og spiller Folketinget lidt ud på sidesporet.«
Regeringen vil nu udvide epidemiloven til, at sundheds- og ældreministeren selv kan aktivere loven og alene stå med beslutningen om, hvorvidt der er tale om en samfundskritisk sygdom – og hvad vi skal gøre for at bekæmpe den.
Den tilføjelse tager Kristian Hegaard stærk afstand fra, da den epidemilov, der skal forhandles frem til, kan være der i rigtig mange år fremadrettet.
»Det vil sige, at der kan sidde en eller anden galning måske om 30-40 år, som ikke rigtig ser så meget på, hvordan man skal inddrage Folketinget og egentlig bare gerne vil have nogle beføjelser selv, uden det er fornuftigt overhovedet,« sagde Kristian Hegaard.
Til spørgsmålet om, hvorvidt vi skal have en paragraf omhandlende tvangsvaccine, er retsordføreren klar i mælet. Han ser det nemlig slet ikke som en nødvendighed at have den.
»Det der med at have den for en sikkerheds skyld, det er en grundlæggende dårlig ide og skaber for store bekymringer angående, hvad der er nødvendigt. Og hvis der ikke er nogen, der har tænkt sig at udføre tvangsvaccinationer, er der ingen grund til overhovedet at have den paragraf.«
Kristian Hegaard understreger dog, at han selv har tænkt sig at tage vaccinen, når den kommer. Og endda gøre det så hurtigt som muligt.
»Jeg ser det som en god ide at få den.«
Paragraffen angående tvangsvaccination er aldrig kommet i brug. Og Ifølge B.T.s oplysninger har ingen af Folketingets partier tænkt sig at gøre brug af paragraffen, medmindre der er tale om ekstreme tilfælde, som vi så under eksempelvis den spanske syge og pesten, der udryddede millioner af mennesker.
