Den tidligere lykkehjulsvært er blevet syg. Igen, har jeg lyst til at sige.

Dengang jeg var journalistpraktikant, talte vi meget om, at Maria Hirse havde oplevet og fejlet alt, og når man skulle bruge et godt navn til en såkaldt voxpop, så ringede man altid til Maria Hirse som en af de første.

Hun havde både haft spiseforstyrrelse, problemer med hjertet og havde oplevet nogenlunde lige så meget som Kelly fra 'Beverly Hills 90210'. Man kunne være 100 procent sikker på, at hun havde erfaring med nogenlunde alt og ville udtale sig.

Når jeg tænker på hendes historik og seneste udvikling i Hirses liv, virker arbejdsgangen kynisk, men dengang var det bare en måde at få sit arbejde færdiggjort hurtigst muligt.



I dag fortæller hun, at hun er diagnosticeret med kræft og derfor er blevet løsladt fra fængslet for at modtage kemoterapi. Men hvad der i højere grad kan virke kynisk er Marias navneskift.

Jeg ved godt, at nogle tror på, at ens personlighed og skæbne ligger i ens fødselsår og stjernetegn. Nogen tror på tarotkort, afdødekontakt og håndlæsning, og det er alt sammen meget godt og noget, jeg også selv har leget med på det helt lette plan.

Og så er der numerologi. Den alternative vej, hvor man tror på, at bogstaverne i ens navn har nummerværdier, og at disse værdier sammenlagt med fødselsdato ikke kun kan konkludere en masse om din personlighed, søreme også din skæbne.

Dine talværdier bestemmer simpelthen din fremtid. Om du er uheldig, om du kan finde kærligheden, om du er ekstrovert, om du altid misser de gode job, fordi du har navneværdi til at være evigt overset. Og så er der nogen numerologer, der endda forsøger at turnere med, at du kan blive både syg og rask af dit fødenavn og derfor skal ændre det.

Maria Hirse. Arkivfoto fra 2006
Maria Hirse. Arkivfoto fra 2006 Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Jeg ved ikke, hvad Maria Hirse er blevet fortalt eller bildt ind, men i 2006 ændrede hun, efter råd med en numerolog, navn til Mariia Madeleine Hirse. Senere blev navnet ændret igen, denne gang til Mariia Madeleine Sea Svensson.

Jeg ved heller ikke, hvad baggrunden er for det andet navneskift. Måske var det første navn bare ikke godt nok, eller måske havde numerologen regnet forkert?

Jeg kan i hvert fald konkludere, at det andet navn fandeme heller ikke har gjort hende noget godt. Hun har i hvert fald raget flere domme til sig og sidder i spjældet og har ifølge sig selv nu også fået en kræftdiagnose.

Måske numerolog nummer to heller ikke kunne regne. Men måske mange af de der alternative typer er svindel og humbug, der udnytter skrøbelige mennesker og bilder dem ind, at de både bliver lykkelige, får dejlige kærester og et stærkt og langt liv, hvis lige man betaler dem 1.500 kroner og logger ind på borgerservice.


Mascha Vang
Mascha Vang Foto: Mathias Svold
Vis mere

MASCHA VANG

Stort tillykke med de nye bryster! De gamle var blevet for gamle, og i kølvandet på hendes forestående bryllup har influenceren fået et par nye.

Gud hvor er det dog dejligt befriende, når kvinder ikke putter med deres forskønnelser og i øvrigt skider på fordømmelser. You do you! Mascha does her!

Prins Gustav af Berleburg og Carina Axelsson. Arkivfoto
Prins Gustav af Berleburg og Carina Axelsson. Arkivfoto Foto: Keld Navntoft
Vis mere

PRINS GUSTAV

Forleden læste jeg en artikel om en voksen prins på 53 år, der skal giftes.
Spændende, tænkte jeg - vi er jo nogen, der kom lidt sent ud af starthullerne, så hvorfor ikke vente til den rette kommer forbi i en lidt sen alder?
Well. Nu er jeg jo ikke royalist, men historien er åbenbart, at han for 19 år siden mødte en dame, Carina Axelsson, han forelskede sig i - og lykkeligvis stadig er - men ikke giftede sig med, fordi hans farfar tilbage i 1939 havde noteret i et testamente, at han kun måtte gifte sig med en arisk, adelig og protestant kvinde, hvis han skulle arve Berleburg Slot.

Carina var desværre ingen af delene.

Jeg er med på, at kongehuset er en forældet institution, der hæger sig fast for ikke helt at miste sin berettigelse, og jeg er med på, at nazismen havde sin storhedstid i Tyskland i disse år - men det er jo det rene vanvid, når man først i 2020’erne får ryddet op i den slags galskab!?
Hvad fanden skete der med helt almindelige menneskerettigheder?

Jeg er endnu ikke enig med mig selv, om Gustav er heroisk eller et tåbelig, når han føjede testamentet og holdt slottet, men jeg tror i hvert fald, at Gustav takker den tyske regering for endelig at sætte ham fri af det uhyrlige testamente.

Statsminister Mette Frederiksen (S)
Statsminister Mette Frederiksen (S) Foto: John Randeris
Vis mere

METTE FREDERIKSEN

De fleste af os var nok klar over, at vores statsminister har temperament. Det er svært for hende at skjule, når hun er presset og bider underskudsramt af journalister, der stiller spørgsmål, som gør nas at svare på.

Og har man fulgt lidt med, husker man hendes lortesager fra både Beskæftigelsesministeriet og Justitsministeriet, hvor dårligt arbejdsmiljø trak lange spor i både medarbejderundersøgelser og endda i ét tilfælde endte i fagligt stormøde om den koleriske chef. Og nu er det så i Folketingssalen, Mette Frederiksen går bananas. Senest da Sikandar Siddique spurgte til regeringens Palæstina-politik.

Jeg synes også, Sikandar er mega irriterende, især fordi hans eneste spor er at kalde danskerne racister, men når Mette Frederiksen ikke kan styre sin irritation og råber sig selv hele vejen ud af salen, så begynder man at tænke, om der snart skal noget anger management ind over.

Pernille Rosendahl og Kristian Jensen
Pernille Rosendahl og Kristian Jensen Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

PERNILLE ROSENDAHL

Swan Lee bliver genforenet. Det er vi nogle, der glæder os til – og er endda helt ligeglad med, hvem forsangerinden har bollet med igennem sit 50 år lange liv.

Den mest interessante er alligevel Kristian Jensen, og han har ikke en skid med hverken orkesteret eller musikken at gøre, som har været lydspor igennem min ungdom.