Statsminister Mette Frederiksen er ikke normalt kendt som københavnernes bedste ven.
Talrige er eksemplerne på, at hun har lagt afstand til hovedstaden og prioriteret provinsen på dens bekostning. Udflytning af arbejds- og studiepladser. Aflysning af 1. maj-tale i Fælledparken. Coronakrisens forbud mod, at de første turister, der kom til landet, overnattede i København eller på Frederiksberg, som blev meldt ud før sommerferien sidste år. Når der tales økonomisk udligning mellem landets kommuner, har det været et udtalt ønske at sende penge fra København til Jylland.
Negligeringen af hovedstaden har været så udtalt, at selv partifæller har sagt stop: »Jeg kan godt have brug for, at Mette Frederiksen nogle gange taler København lidt mere op,« har den tidligere socialdemokratiske overborgmester i København Ritt Bjerregaard for eksempel udtalt.
Derfor var det bemærkelsesværdigt, at Mette Frederiksen brugte en del af weekendens formandstale ved kongressen i Aalborg på at rose hovedstaden, som hun kaldte »fantastisk«, og adressere flere af byens udfordringer.
»Når vi i Socialdemokratiet taler om et Danmark, der er tættere på, så gælder det mellem landsdelene. På tværs af det lille og store bælt. Men det gælder også i hovedstaden. København er en fantastisk by. Havnen, man kan bade i. Kulturen. Arkitekturen. Den afslappede atmosfære. Cykelstierne,« lød det blandt andet.
Man fornemmer, at det er blevet tid til at rette spinkanonen ind mod det forestående kommunalvalg, hvor København jo alle dage har været en socialdemokratisk højborg.
Den er næsten for tyk, men okay, det er trods alt bedre, end at mobningen af hovedstaden fortsætter.
Ret skal være ret: Mette Frederiksen er ikke den eneste, der har forsøgt at positionere sig på en påstået konflikt mellem hovedstaden og provinsen.
Under den tidligere regering kaldte Venstres Søren Gade københavnerne »speltsegmentet«, og andre har såmænd også dyrket genren.
På trods af statsministerens nyfundne begejstring over hovedstadens fortræffeligheder er Sophie Hæstorp Andersen (S), der angler efter posten som overborgmester i hovedstaden, gået i rette med Mette Frederiksen:
I Politiken har hun luftet en nøje afmålt kritik, som har til formål at markere en anden holdning til København, end Mette Frederiksen har været kendt for, men samtidig undgå at gå for hårdt til biddet:
»Regeringen vil gerne skabe en bedre sammenhæng mellem land og by med sit nye reformudspil, 'Danmark kan mere'. Det er både fint og helt rigtigt. Men for mig og mange københavnere lyder det mere som land mod by. Den retorik skaber ikke mere sammenhæng i vores land. Den skaber splittelse, fordi man taler om land og by som modsætninger«, lød det fra Hæstorp Andersen.
Fornuftige ord.
En stærk hovedstad er en forudsætning for et stærkt Danmark, og konflikten mellem land og by – i den grad, den findes i befolkningen – bliver kun stærkere, når politikerne dyrker den, som Frederiksen og andre har gjort.
Håbet må være, at mobbestoppet af hovedstaden udvides til også at gælde, når der ikke lige er kommunalvalg på vej.
