Sidste år blev der brugt millioner i hundredvis på at behandle turister og andre, der ikke bor i landet.
København. De danske sygehuse kan i mange tilfælde sende en regning, hvis en turist eller en anden udlænding på besøg i Danmark bliver behandlet i det danske sundhedssystem.
Men i flere tilfælde bliver regningen aldrig sendt til personens hjemland. Dermed går sundhedsvæsnet glip af en masse penge. Det skriver Berlingske.
Sundhedsvæsnet havde sidste år udgifter på omkring 428 millioner kroner til personer med et såkaldt erstatnings-CPR ifølge et skøn.
Det gives til personer, som ikke bor i landet, men har brug for behandling mod skader og sygdom.
Det fremgår af en opgørelse, som Danske Regioner har udarbejdet til Berlingske.
Det tyder på, at der flere steder i regionerne ikke er ordentligt kendskab til mulighederne for at få udgifterne refunderet og reglerne om det.
Eksempelvis kan udgifterne til en akut behandling af en EU-borger ifølge EU-reglerne godt refunderes.
- Reglerne er, at man kan opkræve betaling for behovsbestemt sygehjælp til EU-borgere, og det inkluderer også akut behandling, siger Søren Enggaard Stidsen, kontorchef i Styrelsen for Patientsikkerhed, til avisen.
Men det lader det til, at Danske Regioner ikke er bekendt med.
Organisationen har oplyst til Berlingske, at godt 100 millioner kroner er blevet brugt til borgere i EU på en akut behandling, som er "gratis for udenlandske patienter".
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) bebuder, at der nu skal følges op hos regioner og sygehuse.
- Det er mange penge, vi taler om, og vi skal selvsagt sikre, at vi både bruger pengene på den rigtige måde og opkræver de penge, vi har krav på.
- Jeg synes, at tallene vidner om, at regionerne ikke har haft nok fokus på at opkræve betaling. Det følger vi op på over for regionerne. Der er givet også tale om, at der er behov for en kulturændring, siger ministeren til Berlingske.
Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, vil drøfte sagen med bestyrelsen i Danske Regioner.
- Det er rigtig ærgerligt, når vi i et sundhedsvæsen, der er presset, ikke får de penge hjem, som vi rent faktisk burde.
- Vi vil tage en fælles diskussion i vores bestyrelse i Danske Regioner for at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe hinanden. Finde ud af, om der faktisk er nogle regioner, der er rimelig gode til at få pengene hjem, og om der er institutioner, der har nogle erfaringer, som andre kan trække på, siger han til Ritzau.
/ritzau/
