Temperaturene bliver lune og der er flere dage med tørvejr, men vi slipper dog ikke fuldstændig for regn.

Det bliver en blandet omgang vejr, der kommer ind over Danmark, når skolerne i næste uge holder efterårsferie, lyder det fra DMIs prognoser.

- Generelt så bliver det typisk blandet efterårsvejr. Det bliver ikke forrygende godt men heller ikke forrygende dårligt. Der vil være dage, hvor man godt kan opholde sig udendørs uden regntøj, siger Thyge Rasmussen, metrolog hos DMI.

Umiddelbart bliver mandag og fredag de eneste dage med regn. Mens det tirsdag, onsdag og torsdag holder sig tørt.

-  Det bliver generelt lidt lunere. Den nattefrost vi har haft natten til i dag, så langt kommer vi ikke ned i næste uge og dagtemperaturerne vil generelt ligge på de  12-13 grader, siger Thyge Rasmussen.

Vildt blæsevejr er heller ikke noget vi skal forvente rammer landet i næste uge.

- Der er ikke nogen efterårsstorme på tapetet, så forholdsvis rolige vindforhold på tapetet ugen igennem, lyder det fra DMI.

Så vejret i efterårsferien byder både muligheden for en tur i biografen eller til at tage et smut i skoven.