Staten vil tjene omkring 900 mio. kroner i bødeindtægter om året ved at firedoble politiets antal af mobile fartfælder. Men eksperter tvivler på, at fotovognene forbedrer trafiksikkerheden, og oppositionen kalder det en regulær pengemaskine.
Justitsminister Morten Bødskov (S) beskyldes nu for at have skrottet en stort set færdig plan om at opsætte 500 fast monterede fart-kameraer i Danmark - de såkaldte stærekasser - fordi de ikke giver penge nok i bødekassen.
Den tidligere VK-regering ønskede før valget i 2011 at opstille de 500 stærekasser efter et vellykket forsøg med 10 stærekasser på Sjælland.
Men den nye regering besluttede at skrotte de planlagte stærekasser og i stedet indkøbe 75 nye fotovogne - så det samlede antal nu kommer op på 100 - hvilket indbringer langt flere penge til statskassen.
Beregninger viser, at de 500 stærekasser højst ville indbringe 494 mio. kroner om året, mens de 100 mobile fotovogne giver næsten det dobbelte - mere end 900 millioner kroner om året.
'Bilisterne skal malkes'
Den konservative Brian Mikkelsen, der var justitsminister fra 2008 til 2010, er ikke i tvivl om, hvorfor den nye regering har valgt fotobiler frem for alternativet - de faste stærekasser.
- Det, regeringen gør, er at malke bilisterne for penge, og det handler kun om en afgiftsmaskine. Jeg er slet ikke i tvivl om, at man har droppet trafiksikkerheden for at få nogle flere penge i statskassen, siger han.
DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN
Som justitsminister i VK-regeringen arbejdede Brian Mikkelsen for at få opsat stærekasser. Men allerede dengang forsøgte embedsmænd i Finansministeriet at få den daværende regering til at droppe de nye stærekasser og i stedet satse på de mobile fotovogne.
- Jeg kender selv diskussionen. Jeg har siddet ti år i regeringen og økonomiudvalget, og jeg ved, hvordan Finansministeriet også dengang pressede os. Vi sagde nej i min tid som justitsminister, men nu har Finansministeriet altså vundet den armvridning internt i regeringen over Justitsministeriet - desværre, siger Brian Mikkelsen til BT.
Ingen dokumenteret effekt
Fotovognene, der kan flyttes rundt i landet, giver langt flere bøder, fordi der ikke skiltes med dem. Anderledes er det med “stærekasserne”, som der advares imod med skilte, og som trafikanterne lærer at kende placeringen af. Pointen er, at stærekasserne faktisk får bilisterne til at sænke farten, mens fotovognene kommer som en “overraskelse” for bilisterne, og derfor giver flere penge i statskassen.
Sagen er imidlertid samtidig den, at fotobilerne - de såkaldte ATK-vogne - ikke har nogen som helst videnskabelig dokumenteret effekt på trafiksikkerheden.
En rapport fra Aalborg Universitet, lavet af to specialestuderende, fastslår, at “der kan stilles spørgsmålstegn ved”, om fotobilerne “overhovedet har nogen trafiksikkerhedsmæssig effekt.”
- Jeg mener ikke, at det på nogen måde er den optimale måde at bruge vores samfunds ressourcer på. Det system, man har indført, er jo en 'ikke skiltet kontrol.' Og man har ikke lavet et studie af, hvordan det system, man har nu, virker. Så egentlig er der ikke noget videnskabeligt grundlag for at sige, at fotovognene forbedrer trafiksikkerheden, siger en af forfatterne til rapporten, civilingeniør Jonas Wibert Johansen.
Ekspert: Uklogt at satse på fotovogne
Han støttes af Harry Lahrmann, som er lektor på Center for Intelligente Transport Systemer ved Aalborg Universitet. Han fortæller, at når man i Danmark anvender skjult kontrol, betyder det, at de fleste bilister misser den præventive effekt, som skiltene har.
- Hvis man reklamerer med fotovognen, så har det en virkning på alle, der passerer strækningen. Hvorimod hvis man ikke skilter med den, så er det jo kun dem, der bliver taget, som det påvirker. Så vores anbefaling har altid været, at man reklamerer så meget som muligt med fartkontrollerne, siger Harry Lahrmann og understreger, at også han mener, det er uklogt at satse ensidigt på fotovognene.
BT ville gerne have interviewet justitsminister Morten Bødskov (S) og blandt andet spurgt, hvorfor man ikke i højere grad støtter sig til videnskabelig forskning i forhold til beslutningen om politiets hastighedskontrol.
Men justitsministeren ønskede ikke at lade sig interviewe, men oplyser i en mail til BT:
- Beslutningen om at øge antallet af ATK-biler frem for at indføre stærekasser bygger på en grundig analyse fra Rigspolitiet. Den viser, at en ordning med stærekasser ville være et meget komplekst, risikofyldt og dyrt projekt, som ville tage flere år at gennemføre.
Hvad synes du om, at politiet køber 75 nye fotovogne?
Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i BT fredag
