Sådan undgår du badevandets druknefælder, de såkaldte revlehuller.
Revlehuller, hestehuller, understrøm. Det danske sprog rummer mange navne for det fænomen, der mandag kostede to badegæster livet og en tredje en frelsende tur i en redningshelikopter.
Men trods fænomenets eksotisk klingende navne, har det dog intet med trolddom eller mystik at gøre. Det er helt naturligt forekommende strømme i vandet, som findes med hundrede meters mellemrum overalt langs Danmarks 7.000 km strand.
- Revlehuller findes langs alle kyster, men mest kraftigt langs vestkysten. De er knap så kraftige i de indre, danske farvande. Men der skal ikke så meget til at panikke, hvis man er dårlig til at svømme, og man fornemmer strømmen. Så overtager panikken og det er netop det, der er farligt, siger Erik Bech, kystlivredningschef ved Trygfonden, der blandt andet bemander de rød-hvide livreddertårne langs den danske kyst.
Kort fortalt opstår revlehuller, når vind eller bølger presser vandet ind mod kysten og ind i hulrummet mellem revlerne, altså de sandbanker, der løber langs kysten. Der er dog ikke plads til uanede mængder vand, så på et tidspunkt træder fysikkens love i kraft, og vandet forsøger at udligne niveauet og løbe tilbage.
Det sker i de huller eller ‘kanaler’, der med jævne mellemrum er i revlerne, altså sandbankerne under vandoverfladen. I revlehullet opstår en kraftig strøm, der fører ud mod havet, og det er her, badegæster kan blive fanget og ført med strømmen, væk fra land, af det såkaldte revlehul.
Strømmen kan variere i styrke, fortæller Erik Bech.
- Nogle revlehuller er svage, med en konstant strøm, mens andre pulserer kraftigt med mellemrum. Lidt som et toilet, der bliver skyllet ud. Ved vestkysten kan udstrømningen være op til en meter i sekundet, som er nogenlunde det, en god svømmer kan svømme i kortere tid. Det er derfor man hører om folk, der har svømmet det samme sted i tyve minutter uden at komme længere ind.
Kystlivredningschefen opfordrer til at holde hovedet koldt, hvis man bliver fanget i et revlehul. Det værste man kan gøre er at kæmpe mod strømmen og gå i panik.
- Svøm ikke mod land og dermed mod strømmen, men i stedet langs med land. Så kommer man fri af strømmen og kan selv komme på land stille og roligt. Det værste man kan gøre er at gå i panik, siger Erik Bech.
Det farlige kan også være, at der hvor badevandet ser mest indbydende ud, er det samtidig mest risikabelt at bade. Revlehullerne er nemlig ofte der, hvor der ikke er bølger. På det dybere vand, hvor vandet strømmer tilbage mod havet, kan bølgerne nemlig ikke brydes. Derfor skal man tænke sig om, før man bader i det tilsyneladende stille og indbydende vand mellem to stykker med bølger og brænding.
En 25-årig mand mistede mandag livet, da han ved Løkken hoppede i vandet fra en mole, hvor der sædvanligvis er megen understrøm.
Samme dag, ud for Ferring Strand ved Bovbjerg, mistede en 69-årig tysker livet. Han fik formentlig problemer med den kraftige strøm, og han blev reddet bevidstløs i land, men døde senere på Aalborg Sygehus. Ved Hvide Sande blev en nødstedt badegæst mandag reddet op af en redningshelikopter.
Ulykkerne fik mandag Midt- og Vestjyllands Politi til at advare om den farlige understrøm i havet.
