Togstrækningen mellem Middelfart og Odense er søndag aften ramt af signalproblemer, hvilket betyder længere rejsetid på op til 90 minutter henover Fyn. Det oplyser DSB.

»Banedanmark forventer at have rettet fejlen cirka klokken 23, men vi forventer, at togene kan få længere rejsetid resten af aftenen,« skriver DSB på sin hjemmeside omkring klokken 20.

DSB henviser til rejsetidsgaranti-ordningen, hvor man kan få refunderet udgifter til rejsen, hvis man bliver mere end 30 minutter forsinket.

BNB