Gensynsglæden var stor blandt de gamle engle, da den vilde engel Bjørn Andersen blev bisat fredag eftermiddag.
- Hvad fanden, er det ikke' Næsehorn', brøler 'Tarzan' ud over kirkegårdspladsen og langer en ordentlig krammer ud til en mere end midaldrende herre i Harley Davidson t-shirt og slidt lædervest.
- Jeg har sgu aldrig heddet 'Næsehorn'. Det er bare noget 'Tarzan' altid har kaldt mig, siger den ældre herre ved navn Hopkins bagefter med glimt i øjet.
Hvis det lyder som sort og indforstået snak, er det forståeligt nok. For det her er vilde engle. Og deres øgenavne. Som i den grad blev luftet igen - efter guderne skal vide hvor mange år - da den tidligere rockergruppes ubestridte leder Bjørn Andersen fredag eftermiddag blev bisat på Frederiksberg.
Video: Datteren afslører: Sådan var den vilde engel Bjørn også
'De vilde engle' var berømte og berygtede i 60erne og et stykke op i 70erne, og kaldes af mange Danmarks første rockergruppe, som skabte skræk og rædsel, når de drønede gennem land og by på deres store larmende motorcykler.
Og selvom nogle engle har fortsat med at se hinanden, efter gruppen gik i opløsning midt i 70erne, var gensynsglæden stor. Også blandt 'kællingerne', som de vilde engle over en kam kaldte de kvinder, der sad bag på deres motorcykler.
- Det har sgu aldrig generet mig, griner 67-årige Lone Christiansen, hvis øgenavn i kliken den gang var 'Lunde', vist nok - som hun husker det - som i kort lunte!
- Jeg var kun en lille tøs på 15 år, da jeg i 1965 mødte Bjørn og de andre på kaffebaren 'Den grønne kat'. Jeg skulle bare have noget spænding i livet. Og det kunne de give mig.
Video: Datteren afslører: Sådan var den vilde engel Bjørn også
- I starten sad jeg bag på, når vi var ude og køre ture. Men det blev jeg hurtigt træt af, så jeg fik min egen motorcykel i 1966. Vi var en 10-12 tøser, som gjorde oprør og kørte motorcykel selv. Det var ret grænseoverskridende for drengene, fortæller hun om tiden med luft under vingerne, hvor især gruppens weekendture til Møns Klint står stærkt i erindringen.
Selvom 'Lunde' og de øvrige 'kællinger' fra det gamle slæng helt i afdøde Bjørn Andersens ånd bryder ud i højrøstet fællessang, mens de minder hinanden om, at de havde lovet ham, at danse på hans grav, ligger sorgen over at miste ham inde bag den glade facade.
- Han var et pragtfuldt menneske, en rigtig god kammerat. Var der altid for en, siger Lone Christensen.
Læs i dag søndag i BT historien om Bjørn Andersen og 'De vilde engle'.
