Bjarne Riis tygger på ordene. Mens han tænker på, hvad han skal sige om de seneste ugers vilde vægtdebat.
»Man skal passe rigtig godt på, for man kan hurtigt komme i klemme, hvis man siger noget forkert.«
I DR's dokumentar står unge kvinder frem med psykiske lidelser og et usundt forhold til egen vægt efter offentlige vejninger og ekstreme forhold i løbet af deres fodboldkarriere.
Riis ved godt, at han sætter røven i klaskehøjde. Men han gør det alligevel.
»Det er en rigtig svær debat, men jeg synes også, den er sund. Man skal bare passe på, hvordan man analyserer den.«
Dokumentaren udstiller offentlige vejninger på det danske kvindelandshold og et nyt fokus på fysiske krav op til EM i 2013 som katalysator for problemerne – og det er netop tidsaspektet, den mangeårige cykelrytter og holdejer hentyder til. Tiden har formentlig ændret sig.
»Det kan godt ske, at det ikke er den bedste løsning, at man har offentliggjort vægten. Det er en privat sag. Men det er ikke ensbetydende med, at vægten ikke skal tages seriøst,« siger Bjarne Riis få dage efter, at Spillerforeningen meldte ud, at man ønsker at afskaffe vejninger helt for fodboldspillere.
Cykelsporten har været notorisk kendt for at gå til vægtekstremerne.
For meget sul på kroppen kan være den hårfine forskel mellem at blive en stjerne eller en evig taber.
»Hvis Vingegaard vejede to kilo mere, ville han ikke kunne følge med Pogacar,« siger Bjarne Riis og påpeger, at den optimale vægt og fedtmasse selvfølgelig afhænger af sportsgrenen.
»Man bruger vejning til at gøre opmærksom på, hvis en atlet er en lille smule overvægtig. Man fortæller dem, at vi har et problem, men at man nok skal hjælpe.«
Derfor er teamet omkring atleterne en del af nøglen.
»Man skal væk fra det med, at man bare skal være tynd for enhver pris. For så er vi på det forkerte spor. Man skal have den rigtige kampvægt i forhold til, hvad der er fornuftigt og gøre det på den rigtige måde. Det er dér, indsatsen skal sættes ind.«
»Der skal være trivsel og åbenhed omkring det. Det værste, vi kan have, er at en teenager eller atlet føler sig alene omkring det. Det er jo det, der er sket her, og derfor har vi debatten,« påpeger han.
»Elitesport er tough, men det er jo ikke ensbetydende med, at det skal være ulideligt. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, man gør det rigtigt. Man skal have de rigtige ledere. Hvem er de? Hvad kan de? Hvad har de af erfaring?«
Et vigtigt led er at fortælle, hvorfor man arbejder med vægt, som man gør. Men der er også et helt andet aspekt, der er altafgørende. Køn.
Både i forhold til kropsbygning og det psykiske aspekt.
»At være kvinde i cykelsport er jo en udfordring i sig selv, fordi kvinder har bare mere fedt på kroppen, end mænd har,« siger Bjarne Riis.
»Det er vigtigt, at man ikke håndterer kvinderne som mændene. Gør man det, laver man en kæmpe fejl.«
Den 58-årige cykelprofil har selv arbejdet med kvinder i sin karriere.
Gennem en årrække var han ejer af Team Virtu, der blandt andet havde et kvindehold blandt verdens bedste på World Touren.
»Et cykelhold kan godt have en mandlig træner, men det vigtigste er, at lederteamet omkring det har den rigtige forståelse. Og en mand har altså ikke altid den forståelse af, hvad det vil sige at være kvindelig topatlet,« understreger Bjarne Riis.
»Kvinder skal for eksempel ikke træne ligesom mænd. De skal træne, som kvinder skal.«
