I oktober blev TV 2s cykeldækning ramt af en bombe, da tv-værten Rasmus Staghøj annoncerede, at han havde fået overrakt en fyreseddel.

Men nu har kanalen fundet det nye ansigt, der skal følge seerne under kanalens populære program AftenTour, som kører under hele Tour de France.

Og det bliver en af kanalens velkendte ansigter, oplyser John Jäger, der er kanalens chefredaktør for cykling.

 Det siger han til B.T.

Rasmus Staghøj var været vært på programmet 'AftenTour' på TV 2 gennem flere år. Her er han flankeret af den tidligere cykelrytter, Lars Bak.
Rasmus Staghøj var været vært på programmet 'AftenTour' på TV 2 gennem flere år. Her er han flankeret af den tidligere cykelrytter, Lars Bak. Foto: creditDefaultValue
Vis mere

»Michael Stærke overtager tjansen som AftenTour-vært. Han har lavet masser af cykelsport for os gennem mange år, dækket et hav af løb, herunder Touren,« fortæller han.

»Reporterne til løbet bliver de samme. Sanne Jakobsen, Kasper Højstrup og Lars Fink.«

John Jäger fortæller desuden, at Søren Reedtz fortsætter som vært på kanalens udsendelser rundt om selve cykelløbet – som eksempelvis Tour-studiet umiddelbart efter en etape.

Kanalen kommer igen til at bruge Christian Moberg, Emil Vinjebo og Lars Bak som eksperter, mens Dennis Ritter og Rolf Sørensen primært vil stå for kommenteringen.

Men inden da kan en række af forårets store løb også ses på kanalen. Her vil det primært være Dennis Ritter og AftenTourens nye ansigt, der kommenterer løbene.

På kvindesiden er det Sanne Jakobsen, Christina Siggaard og Lars Bak, der vil varetage dækningen.

John Jäger havde ikke mange ord at sætte på Rasmus Staghøjs fyring i efteråret.

»Jeg vil helst ikke tale helt konkret om Staghøj, det har jeg gjort, dengang det var aktuelt,« siger han.

»Han var en aldeles fremragende vært for os. Det er der ingen tvivl om.«

For to et halvt år siden omkom TV 2-eksperten og den tidligere cykelrytter Chris Anker Sørensen pludseligt.

B.T. besøgte Rasmus Staghøj i tiden efter tragedien.

Læs mere om det her.