Sveriges kronprinsesse Victoria får snart helt nye opgaver i sin hverdag. 

I en pressemeddelelse fra det svenske kongehus lyder det nemlig, at kronprinsessen snart vil påbegynde en 'særlig officersuddannelse' i efteråret 2024. 

Det sker i forbindelse med forberedelserne til at blive statsoverhoved, når hendes far kong Carl Gustaf, ikke længere er regent. 

Gennem flere år har kronprinsesse Victoria gennemført flere militære uddannelser, der har givet hende en viden om forsvarets opgaver og organisering. 

Den særlige officersuddannelse, som kronprinsessen nu starter på Forsvarsakademiet og i Forsvaret, indeholder både teoretiske og praktiske uddannelseselementer.

I 2003 var kronprinsessen gennem en grunduddannelse i det svenske forsvar. 
I 2003 var kronprinsessen gennem en grunduddannelse i det svenske forsvar.  Foto: Swedish Army/TT/Ritzau Scanpix
Vis mere

Her skal hun have en dybere forståelse af taktik, militærvidenskab og militærstrategi, lyder det. 

Uddannelsen vil vare mellem 20 og 25 måneder.

Tidligere har kronprinsessen gennemgået en militæruddannelse i 2003, og hun har i 2006 og 2007 været en del af det svenske udenrigsministeriets diplomatiske program. 

Derudover har kronprinsessen studeret statskundskab og har en bachelor i freds- og konfliktstudier.