Aktien hos den amerikanske elbilgigant Tesla falder torsdag eftermiddag. 

Tesla-aktien falder således med lidt mere end 3 pct. i den tidlige amerikanske børshandel torsdag. 

Det sker blandt andet efter at finanshuset Deutsche Bank har ændret sin anbefaling på aktien fra 'køb' til 'hold'. Det skriver CNBC

Det fremgår også hos finanstjenesten Bloomberg, hvor man kan se at Deutsche Bank har et kursmål for Tesla-aktien på 123 dollar. Dermed mener bankens analytiker at Tesla-aktien skal falde, da aktien i øjeblikket handler til lige under 150 dollar.

Læs også: Øger formuen med 779 mia. kr. på tre måneder

Torsdag er det ligeledes kommet frem, at Tesla har sænket priserne på opladning af elbiler gennem selskabets lyn-ladere. Det kan du læse om her. 

Kigger man på hvad det samlede analytikerkorps mener om Tesla-aktien er der blandede meninger. Der er 19 analytikere der anbefaler at købe aktien, mens 28 anbefaler investorerne at holde aktien. 14 analytikere anbefaler at sælge. 

Analytikernes gennemsnitlige kursmål for Tesla-aktien er 185,75 dollar, hvilket indikerer et kurspotentiale på omkring 24 pct. mod en aktuel kurs på lige under 150 dollar.  

De seneste tre måneder er Tesla-aktien faldet med knap 30 pct. 

Artiklen er oprindelig udgivet hos Euroinvestor.

Hør hele det seneste afsnit af Spar Kassen som tager udgangspunkt i et pristjek af 40 dagligvarer her.