Kan Caroline Wozniacki ved den igangværende Grand Slam-tennisturnering, French Open, gentage sin fire måneder gamle Australian Open-triumf, og dermed erobre karrierens anden Grand Slam-titel?
Svaret blæser i vinden.
Men eftersom den finaleseedede dansker vandt sin førsterundekamp 7-6, 6-1 over amerikaneren Danielle Collins, eksisterer muligheden fortsat. Du kan se højdepunkter fra opgøret øverst i artiklen
Det var derfor en glad og tilfreds Caroline Wozniacki, der en times tid efter matchbolden var vundet, mødte mediernes udsendte tennisreportere i et stort interviewrum under mægtige Court Philippe-Chatrier.
»Det føles 'great' at træde ind i en Grand Slam-turnering som regerende Grand Slam-mester. Presset på mine skuldre er en smule mindre end tidligere. Nu har jeg den titel, jeg har jagtet i mange år, og ingen i hele verden kan tage den fra mig. Jeg er helt sikkert kommet til Paris for at nyde hver kamp og moment.«
Hvor vigtigt var det at vinde det tætte første sæt mod Danielle Collins?
»Jeg ved ikke, om det afgjorde kampen. Selv hvis jeg havde tabt det, tror jeg, at jeg nok godt kunne være kommet tilbage. Men det er selvfølgelig rart at vinde første sæt. Efterfølgende tror jeg, at hun føler, at hun skal til at spille endnu bedre. Hun havde jo været tæt på, men det var ikke nok. Der tror jeg, at min erfaring kom mig tilgode.«
Hvilken betydning fik de høje bolde, du spillede til hende?
»Det var effektivt. Men rent faktisk var det hende, der lavede flere høje bolde end mig. Især på det ujævne grusunderlag er det nemt at tage bolden i opspringet, der jo ikke altid er helt lige. Det er helt sikkert en måde, hvorpå man kan bryde modstanderens rytme.«
Er det en sejr, du er ekstraordinær glad for?
»Det ved jeg såmænd ikke. Men hun er en god spiller, og ikke én man foretrækker at møde i en førsterundekamp. Hun har de seneste måneder spillet godt, og her oparbejdet masser af selvtillid. Glemmes skal det ikke, at hun var i henholdsvis kvart- og semifinale i Indian Wells og Miami. Det er to rigtig store resultater. Især når man som hende kommer ind til turneringerne som useedet.«
Er du enig i din fars betragtning i, at det var en nervøst spillet kamp?
»Nej, ikke rigtigt.«
Hvilken betydning fik det på dit spil, at opstrengningen på din ketcher undervejs i kampen faldt to kilo?
»Så kommer boldene hurtigere afsted. Men jeg ved egentlig ikke om det er en ting, der overrasker mig specielt meget.«
Hvordan oplever du matchbolden, hvor du kalder dommeren ned for at tjekke boldmærket?
»Jeg var ret sikker i min sag. Jeg så den ude. Måske kun et par millimeter. Mærket kunne man tydeligt se, men nogle gange har man haft dommere, der siger at den er god.«
Kræves der noget ekstra for at vinde en Grand Slam-turnering fremfor en almindelig på WTA Touren?
»Det tager to uger. Man har en fridag mellem hver kamp. Det handler om at være fuldt fokuseret hele vejen igennem, og det tærer ret meget på kroppen. Men det er altså meget specielt at vinde en Grand Slam.«
Hvor meget kender du til spanieren Georgina Garcia Peres, som du skal møde i French Opens anden runde?
»Jeg har aldrig mødt hende (verdensranglistens nummer 186, red.), så det er ikke en spiller jeg kender særligt godt.«
Seks spillere - heriblandt dig selv - kan efter French Open ligge nummer et på verdensranglisten. Hvad mener du om, at jævnbyrdigheden i international kvindetennis er så stor?
»Det synes jeg kun er godt. Hos mændene har Rafael Nadal vundet et hav af titler, mens de i damesinglerækken de seneste mange år er blevet delt mellem en lang række spillere. Hvad angår mig selv, er det ved indgangen til turneringen dejligt at vide, at man har en chance for at ryge til tops.«
Din favoritklub Liverpool FC tabte forleden Champions League-finalen til Real Madrid. Har du nogensinde på tennisbanen haft en lignende offday som den englændernes målmand Loris Karius havde?
»Jeg tror, det er anderledes i en individuel sport. Her er det kun en selv, det går ud over. Men det er klart, at man i sin karriere har haft mange hårde kampe, hvor enten intet er lykkedes, eller hvor man har været tæt på og så misset sin chance. Fodbold er en holdsport. Så den følelse han efter kampen har haft, er næppe sjov. Det er nu op til menneskene i Liverpool FC at klappe ham på skulderen og forsøge at få ham mentalt på ret køl igen.«
