Debatten om burka og niqab som del af et vestligt samfund handler ikke om, hvorvidt det er forrygende tåbeligt frivilligt at iføre sig dem. For det er det da.

Der er tale om en symbolsk beklædning, der selvfølgelig indebærer en accept af kvinders udelukkelse, diskrimination og moralske byrde, de steder, hvor lov eller social kontrol, betyder, at man skal have sådan et antræk på.

Men debatten handler ikke om, hvad vi gør med en lillebitte marginal minoritet, der stritter lidt på kanten af samfundet, men hvad vi gør ved os selv, hvis vi begynder at lovgive om, hvad folk må iføre sig af antræk og klovnerier.

Vi skal spørge os selv og det der kæmpe folketingsflertal, der er ved at indføre et såkaldt maskeringsforbud: vil vi i Danmark være det samfund, der nedsætter en særlig afklædningsenhed i samtlige politikredse, som får til opgave at gribe korporligt ind overfor folks valg af påklædning?

For maskeringsforbuddet vil være detaljeret, og jeg synes, vi allerede nu bør dække op i tv-stuen med popcorn og specialøl. Selvfølgelig med fare for, at vi kan dø af grin, mens Folketinget forsøger at formulere loven, så den, som de konservative pointerer, ’ikke rammer julemanden’ - Anne Sofie Allarp

Synes vi i det hele taget, at det klæder nogen politistyrke at have til opgave at gennemtvinge kvinders af- eller påklædning, så de passer til folketingsflertallets normer?

Det klæder i hvert fald ikke fransk politi at tvinge kvinder til at afklæde sig på landets strande, og der er intet positivt at sige om det iranske særlige moralpoliti, som passer på den politisk vedtagne sømmelighed, ved at gennemtvinge passende tildækning i det offentlige rum.

Anne Sofie Allarp er udlandsredaktør på Radio 24syv og debattør.

Det er to sider af samme sag. Kvindens krop og valg af på- eller afklædning er politik. Kvinden er kulturbærer. Kvindens personlige valg giver pejling på, hvor kulturen er på vej hen i langt større grad, end mandens valg gør.

Anne Sofie Allarp

Og når toppen af samfundet begynder at begrænse kvindens frihed til på- eller afklædning, så ligger der en godkendelse fra magtens side af, at hun ved sin fremtoning har en samfundsopgave, som ikke lægges på manden. Det kommende maskeringsforbud handler jo ikke om at forbyde tvang, det er allerede forbudt at tvinge andre i en niqab eller burka. Det vil forbyde det frie og frivillige valg, og lade det være en politiopgave at gennemtvinge loven på gadeplan.

Og det bliver måske lidt af en opgave. For maskeringsforbuddet vil være detaljeret, og jeg synes, vi allerede nu bør dække op i tv-stuen med popcorn og specialøl. Selvfølgelig med fare for, at vi kan dø af grin, mens Folketinget forsøger at formulere loven, så den, som de konservative pointerer, »ikke rammer julemanden.«

Inger Støjberg BYLINE

Eller de børn, der fejrer allehelgensaften udklædt som det lille spøgelse Laban eller Darth Vader for den sags skyld. De skal nemlig heller ikke frygte loven ifølge de konservative. Og det samme må gælde den unge mand med motorcykelhjelmen, eller teaterskuespilleren i drage-kostumet eller dem der er inde i Bamse, Kylling og Ælling osv.

Og mens Folketinget sveder over den sproglige ligning, så kan vi andre forestille os det nye danske moralpoliti eftersætte de 100-200 niqab-klædte kvinder på gaden, overmande dem, og gennemtvinge sømmelig afklædning. Og det er faktisk ikke helt i overensstemmelse med det frisindede, liberale Danmark, vi kender.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook