Nu er der efterhånden kun to måneders tid til, at VM i ishockey løber af stablen. Det markerer vi ved løbende at tage temperaturen på den store ishockeyverden med de mange lange ligaer, som i den grad er på vej ind i de afgørende faser, og der begynder at tegne sig nogle interessante billeder af, hvem vi kan håbe på at se i deres respektive nationalfarver, når det går løs i København og Herning i starten af maj.
Med OL netop overstået er det jo oplagt at starte dér. For første gang siden 1994 var det et OL uden deltagelse fra NHL-spillerne, og det kunne både ses og mærkes, at det ikke var spillere fra absolut øverste hylde, der sloges for guld og fædreland.
Men manglende NHL-deltagelse er en god ting set med danske briller, da det betyder, at de store verdensstjerner i stedet kan måle sig med hinanden i det forestående VM. Som i alle andre sportsgrene er det en stor ære at repræsentere sit land, og det vakte enormt stor utilfredshed blandt NHL-spillerne, da det stod klart, at de ikke fik lov at deltage, så med fire år til næste vinter-OL kunne det godt vise sig at blive en af de mere NHL-tunge VM-turneringer, som vi får at se i Danmark til maj.
På den yderligere positive side så gav turneringen også plads til, at et par af fremtidens stjerner kunne funkle – ligesom det var tilfældet med svenske Peter Forsberg tilbage i 1994. Mest fremtrædende har nok været den kun 18-årige finske komet Eeli Tolvanen, som sluttede med ni point i fem kampe, hvilket ikke er gået ubemærket hen. Han spiller til dagligt for den finske danskerklub Jokerit, men er allerede draftet af NHL-holdet Nashville Predators, og der spekuleres nu i, at de vil hente ham ind til NHL-slutspillet.
En anden ung kanon, der noterede sig for lige så mange point som Tolvanen, var russiske Kirill Kaprizov, der til dagligt brillerer i CSKA Moskva i KHL. Han trådte allerede ind på den internationale scene sidste år, da han som kaptajn for Rusland vandt bronze ved junior-VM og scorede hele ni mål i syv kampe. Under OL imponerede han blandt andet med et hattrick mod Slovenien og i særdeleshed med det afgørende mål i overtiden i finalen mod Tyskland. Han blev draftet af Minnesota Wild i 2015, og de holder helt sikker et ekstra vågent øje med ham nu.
En anden kommende stjerne, som Minnesota Wild har rettighederne til, er amerikanske Jordan Greenway – en stor fyr med et endnu større talent, der også gjorde en god figur ved det netop overståede OL. Det var dog en anden, der løb med størstedelen af opmærksomheden på Team USA. Ryan Donato, der til daglig spiller college-ishockey for traditionsrige Harvard, scorede fem mål i lige så mange kampe, og var amerikanernes største lyspunkt. Boston Bruins har rettighederne til ham, og han er søn af den tidligere NHL- og Bruins-spiller Ted Donato.
Og så er der OL-turneringens yngste indslag, Sveriges ishockey-Neymar, Rasmus Dahlin. Med al sandsynlighed bliver han valgt som nummer et ved den forestående NHL-draft i juni måned. Han er kun 17 år gammel og i besiddelse af et uhørt talent, som vi godt kan tillade os at håbe på at se i aktion under VM.
Spørgsmålet er dog om de ovennævnte stortalenter alligevel bliver overhalet indenom af NHL-stjernerne, når der skal udtages VM-trupper. Det må tiden vise, men vi kan i hvert fald godt tillade os at håbe på, at den manglende NHL-deltagelse under det netop overståede OL har givet superstjernerne ekstra blod på tanden i forhold til at repræsentere deres lande på isen. Og nu har de også en glimrende mulighed for det, når slutspillet afvikles som normalt og ikke forskydes flere uger, som det normalt sker i et OL-år.
NHL All Star Weekend
I slutningen af januar fandt den årlige NHL All-Star Weekend sted. Sæsonens indtil videre 44 bedste spillere tørnede sammen og levererede et show fra bedste amerikanske skuffe. Hvor danske Frans Nielsen sidste år klarede cuttet som den første dansker nogensinde, var All-Star Weekenden i år uden dansk deltagelse. Alligevel er det interessant at kigge nærmere på, hvem der var med, da det jo er et opdateret billede på, hvem de største profiler i NHL er lige nu og her. Særligt de følgende fire spillere, som alle har det tilfælles, at deres respektive hold meget vel kunne misse slutspillet, hvilket åbner døren for VM på dansk is:
Patrick Kane
Amerikanske Patrick Kane er en kæmpestjerne. Han har vundet Stanley Cup tre gange med sit hold Chicago Blackhawks og har både opnået hæder som NHL’s topscorer og mest værdifulde spiller. Hans teknik er fra en anden planet og fortjener i den grad en Youtube-søgning. Hvad taler for hans deltagelse?
Kane har kun spillet VM en enkelt gang tidligere – for ti år siden – og mangler stadig en guldmedalje i landsholdsregi. Han fylder 30 i år, og selvom han nok hellere vil tilføje en OL-guldmedalje til samlingen, så kan dette VM være den bedste chance, han får, og hans deltagelse kunne i den grad få afgørende betydning for Team USA – noget der også godt kunne friste den stolte – til tider egocentrerede – Kane.
Connor McDavid
Canadiske McDavid er sin generations absolutte superstjerne – den næste Crosby. Måske endda Gretzky. På rekordtid er han blevet en af sportens største. I 2016 blev han som den yngste i NHL’s historie udpeget som kaptajn for sit hold, Edmonton Oilers, i en alder af 19 år, og hans teknik, overblik og skøjteløb er i en klasse helt for sig.
McDavids debutsæson blev forkortet af en skade, men han noterede sig alligevel for 48 point i 45 kampe. Det fulgte han op med en endnu mere imponerende sæson nummer to, hvor han endte som grundspillets samlede topscorer med 100 point i 82 kampe og samtidig blev kåret som den mest værdifulde spiller – både af spillere og journalister. Han er kort og godt helt vild ham her, og at se ham på dansk is ville være en once in a lifetime-oplevelse af de helt store. Hvad taler for hans deltagelse?
Han er ung og sulten og virker som en knægt, der bare elsker at spille ishockey og vil spille så meget som muligt. Han har allerede vundet ét VM – det var i 2016, hvilket også var sidste gang hans hold ikke kom i slutspillet.
Aleksander Barkov
Halv finne, halv russer og til dagligt den helt store profil hos Florida Panthers. Barkov har valgt de finske farver og kan med sin størrelse, styrke, teknik og øje for mål og medspillere gøre forskellen, der veksler hans sølvmedalje fra 2016 til en af guld i 2018. Hvad taler for hans deltagelse?
Endnu en ung og sulten spiller. Han er kun 22 år gammel og hungrer formentlig efter at revanchere forrige års finalenederlag. Ofte er der også en større nationalfølelse at spore hos de europæiske spillere, da VM har større prestige i deres hjemland, end det fx har i USA og Canada.
Rickard Rakell
Måske ikke et navn, der som sådan vækker genklang herhjemme – endnu – men den 24-årige svensker er en af dem, der er udset en bærende rolle hos fremtidens Trekroner. I år er han allerede oppe på 26 kasser og 27 assists i 60 kampe og har nu også en All Star-deltagelse på CV’et. Han er en dygtig allround to-vejs forward med målnæse og gode hænder. Hvad taler for hans deltagelse?
Svenskerne spiller nærmest på hjemmebane i Royal Arena i København under VM, og det i sig selv kan vise sig at være et stort trækplaster for deres profiler. Rakell er et relativt nyt navn på den helt store stjernehimmel, og et VM ville være en oplagt måde for ham at fortsætte den positive bølge han ridder på, så han for alvor kan slå sit navn fast.
Vladimir Tarasenko
Det er ikke tilfældigt, at Vladimir Tarasenko til dagligt bærer nummer 91 for sit hold St. Louis Blues – det er en hyldest til legendariske Sergei Fedorov, som Tarasenko på mange måder minder om. Han er hurtig, fysisk stærk, dygtig én mod én, og så er han i den grad en uhyggelig afslutter. For fjerde år i træk har han kurs mod 30+ mål i NHL-grundspillet (39, 40 og 37 de seneste tre år), og får vi ham at se i Danmark til maj, så er han et godt bud på en samlet topscorer. Hvad taler for hans deltagelse?
St. Louis Blues har gang i en noget svingende sæson og kunne meget vel misse slutspillet. Tarasenko er ekstremt ambitiøs, og det er bestemt ikke urealistisk, at et misset slutspil vil betyde, at vi får ham at se på dansk jord. Han hader at tabe, og en VM-guldmedalje kunne rette lidt op på et skuffende år – lidt ligesom det var tiltænkt sidste år, hvor St. Louis røg ud af slutspillet, og Tarasenko var tiltænkt en rolle på det russiske hold, men måtte melde fra med en skade.
