Den flotte færing Sveinur har netop optrådt i aftenens X Factor-liveshow med sangen Surprise me med Tim Christensen & The Damn Crystals.

Tim Christensen, der også er kendt som forsanger af bandet Dizzy Miss Lizzy, er Pernille Rosendahls ekskæreste. Og det virkede, som om hun blev rørt af 31-årige Sveinurs hyldest til rocksangeren.

I hvert fald så det ud som om, at Storm-sangerinden fældede en tåre, som en hurtigt håndbevægelse fik styr på. Da Sveinur havde rocket færdig forlod Pernille kort efter også studiet med ordene ”Du roder jo rundt med min ekskæreste”.

De to danske succesmusikere var kærester i 90’erne, og snakkede i lang tid ikke sammen efter bruddet, som eftersigende gik særligt hårdt ud over Tim Christensen. Men Pernille lod heller ikke til at slippe helt. Et kamera fangede sangerinden på vej ud af studiet, men hun er tilbage på plads nu.

Pernille ville have mere rock ud af færøske Sveinur i sidste uge. Og det fik hun.Mentoren og sangerinden fra The Storm har stadig let røde og glimtende øjne.