Europæere er individualister, og asiater elsker at følges i grupper og tænker i det hele taget meget mere som en gruppe. Forskere mener at have fundet en forklaring – selvom den lyder en smule langt ude.
Der findes mange psykologistudier, der støtter op om klicheen: Folk fra Østasien og Vesten er forskellige. Amerikansk og europæisk kultur er mere individualistisk, mens menneskerne i mange østasiatiske kulturer tænker mere kollektivt.
I Vesten er det en analytisk tænkemåde, der lægger vægt på logiske ræsonnementer og abstrakte kategorier, som er dominerende.
Østasiaterne tænker ofte mere holistisk, intuitivt og med fokus på forbindelser mellem ting eller folk. Nu mener forskere at have fundet forklaringen på fænomenet – læs historien hos Videnskab.dk
Følgende opgave kan skabe et indtryk af de to tænkemåder: Hvilke af disse tre ord hører sammen i et par: tog, bus, skinner?
Analytikeren ville tænke i abstrakte kategorier og sige, at tog hører sammen med bus, da de begge er transportmidler. Den holistiske tænker ville i stedet argumentere for, at tog og skinner er et par, fordi de hører sammen funktionelt.
Læs også hos Videnskab.dk: Tvekønnet hund: Hvad sker der?
Men hvorfor er der så stor forskel på folks tænkemåde i forskellige verdensdele? Svaret er muligvis noget så simpelt – og mærkeligt – som ris.
Der er nemlig stor forskel på at dyrke korn, som for eksempel hvede, og at dyrke ris på rismarker, argumenterer forsker Thomas Talhelm og hans kollegaer. Risen skal plantes i oversvømmet jord. Praksissen er ofte afhængig af irrigationssystemer, som kræver mange ressourcer både at lave og vedligeholde. En enkelt bondes vandbrug kan påvirke naboens marker, så bønderne bliver derfor nødt til også at korrigere deres dyrkning.
Læs også hos Videnskab.dk Kvinder i rødt tænder mænd
Der er faktisk foretaget beregninger, der viser, at det kræver dobbelt så mange timers arbejde at dyrke ris, som det kræver at dyrke hvede.
Det betyder i praksis, at risdyrkning ikke er en familiebeskæftigelse. Det er noget en hel gruppe, som en landsby, må samarbejde om at få til at fungere.
I samfund, hvor risdyrkning er vigtig, har netop evnen til godt samarbejde en enorm betydning. Det bliver vigtigt at danne tætte relationer og undgå konfliktskabende adfærd. Disse træk ved risdyrkningssamfundet kan over tid have formet både kulturen og personligheden hos menneskerne, som er en del af den.
Andre artikler hos Videnskab.dk:
