- Det ER meget tyndt!, siger Ellen Hillingsø som 'fornuftens stemme' i PET. Og hun har ret. Det, hun hentydede til, var bevismaterialet mod de mulige muslimske bombemænd.
Men det kunne lige så godt have været hele aftenens afsnit af 'Livvagterne', hun talte om – for det var så sandelig meget tyndt.Alverdens håndholdte kameraer, dramatisk klipning og en lydside med pumpende hjerterytmer og stakåndet susen for ørene kunne ikke dække over, hvor lidt der faktisk skete i afsnit 5.
Fra en forrygende start er 'Livvagterne' begyndt at tabe pusten.
Og hvis nogen hidtil har ment, at det er en god idé at trække hver episode ud over to afsnit, så blev det i hvert fald tilbagevist i aftes. Der skete meget lidt i optakten til det, som – lur mig – nok kulminerer næste søndag med, at vore helte får afmonteret de rabiate bombemænd … før det store brag.
Spændingen virkede ikke
Afsnittet i aftes gjorde sig ihærdige anstrengelser for at pumpe sig selv op med spænding, men det fungerede ikke.
Tiden slæbte sig af sted i selskab med vore tre unge livvagter, underkuede men modige muslimske kvinder og deres iskolde mænd. Med skaldepander og skumle blikke lignede de ikke Allahs bedste børn. De så noget suspekte ud, og man behøvede ikke være Søren Ryge for at forstå, at det nok ikke var roser, de skulle bruge sækkene med gødning til!
Filmnavn: 'Livvagterne'. Af Mai Brostrøm og Peter Thorsboe.
Instruktion: Morten Schmidt.
5.afsnit sendt på DR1 i aftes.
