Thomas Vinterberg er rigtigt glad for sit nye filmprojekt. Hans seneste film var et langt og smerteligt men kunstnerisk nødvendigt projekt. Nu er han klar til også at lave noget, der er sjovt
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>»Say that again Jamie. For me and the camera please,« kalder Thomas Vinterberg fra sin position bag monitoren, der nøje følger enhver bevægelse inde i det tilstødende filmstudie.Jamie - som også hedder Bell og blev verdensberømt som balletdrengen i »Billy Elliot« - lukker øjnene et kort sekund og kigger derefter med brændende intensitet ud i lokalet på sine medspillere.
»There is no cause,« siger han, og ruller sig ud i en flere minutter lang enetale. I Thomas Vinterbergs øjne kan man se, at han er glad. Helt glad.
»Der er en meget større lethed og frihed med den her. Og det havde jeg virkelig behov for,« siger han med reference til det voldsomt lange arbejde med sin sidste film, »It's All About Love«.
»Denne her bli'r sikkert en meget lettere tilgængelig ting,« siger han om sin nye film, der ku' hedde »It's all about guns«. For Wendy - som i »Dear Wendy« - er en pistol.
Midtvejsfest
Lørdag aften holdt Thomas Vinterberg og hele hans internationale filmhold stor midtvejsfest for at fejre, at de første fire ugers optagelser var i kassen. Og at de tegner vildt godt. Måske bedre end instruktøren havde turdet drømme om, selvom han fra første færd har følt sig helt tryg med sine unge up-coming engelske og amerikanske skuespillere.
»Jeg har bevidst valgt store navne fra,« siger Vinterberg, som dog ikke ønsker at afsløre hvilke. »Men der var mange, der gerne ville være med, som vi har sagt nej til.
I stedet er vi gået efter at finde den bedste til rollen og den helt rigtige kemi mellem spillerne,« forklarer han og fortryder ikke et sekund, at der ikke som i »It's All About Love« er navne ala Joaquin Phoenix og Claire Danes på plakaten.
»Det har virkelig været befriende, at det ikke er hele menageriet, der rykker ind.
Stjerner i Ford
Vi har kun dem med i filmen, som synes, det bare er sjovt at blive hentet på hotellet i en Ford,« siger han om de knap så stjerneagtige danske forhold. Hvor Vinterbergs sidste film blev indspillet i de svenske Trollhättan studier, har Filmbyen i Hvidovre ageret amerikansk mineby indtil nu.
»Det har været skønt at kunne ta' hjem til familien hver aften, selvom det ikke altid er blevet til specielt mange timer,« siger instruktøren, som sammen med sin kone Maria Valbom og deres to børn bor i de københavnske kartoffelrækker.
»Og jeg har bevidst valgt denne gang ikke at ha' så meget socialt liv sammen med skuespillerne. At den nærhed, vi har, er gennem kamera-linsen. For jeg er ikke sikker på, at kammerateri mellem instruktør og spillere kun er af det gode.«
Flyttes til Tyskland
De kommende fire uger vil Vinterberg dog se langt mere til såvel skuespillerne som filmholdet. Optagelserne er nu rykket til Sydtyskland, hvor sidste halvdel af filmen skal indspilles.
Men først skal scene 67 i kassen. Og efter at ha' gennemgået den skridt for skridt med spillerne, veksler Thomas Vinterberg et par hurtige ord med sin faste filmfotograf Anthony Dod Mantle, før han spurter ud på sin plads bag monitoren.
»Camera's set, sir!« kalder instruktørassisten og Vinterberg ifører sig sine hørebøffer.»And action.....,« råber han. Med smil på læben.
